Læserbrev af Louise Brown, folketingskandidat for Liberal Alliance
Endnu en dokumentar med hemmelige optagelser, der afslører vanrøgt, overgreb og inkompetence i dele af den offentlige hjemmepleje. Det er frygtelige optagelser, og jeg var flere gange ved at slukke. Det er ikke til at holde ud at se på.
Det er dog mærkværdigt, at der stadig ikke er gjort noget ved de frygtelige forhold, som flere ældre åbenbart stadig lever under. Vi så det allerede i 2020, hvor Else blev mishandlet på plejehjemmet Kongsgården i Århus. Else flyttede fra Kongsgården, men allerede få uger efter var Styrelsen for Patientsikkerhed på besøg og konstaterede, at der stadig var udfordringer. Ja? For det var jo ikke Else, der var problemet.
Man skulle jo tro, at der efter sådanne afsløringer ville blive dykket godt og grundigt ned i driften og ledelsen af vores plejehjem rundt om i landet. Ingen ønsker da sådan en sag igen. Men alligevel sidder jeg nu her, to år efter, med den samme grimme følelse i kroppen. Ældre bliver stadig mishandlet rundt om i landet på offentlige plejehjem. Hvorfor finder det stadig sted?
I fredags var jeg på besøg hos en mand, hvis far er på et kommunalt drevet plejehjem. Han kunne fortælle om, hvordan dele af beboerne blev overladt til sig selv i flere timer ad gangen, og om hvordan personalets rygepauser havde det med at trække ud. Som han sagde, ”de må slet ikke ryge i arbejdstiden, men jeg ryger selv, så jeg er ligeglad med, at de lige går ud i to minutter nu og da. Men når de alle sammen går ud og sidder dér og snakker, så løber tiden altså”. Det er ikke i orden.
Jeg er sikker på, og oplevede gennem de 7 år min mor boede på et plejehjem, inden hun døde, som 51-årig, at langt størstedelen af plejepersonalet elsker deres job og udfører det til UG. Men der er åbenbart noget, der stadig ikke fungerer. Det skal vi have gjort op med.
Hvis man vil have mere af det samme, så skal man bare gøre som man plejer. Hvis man gerne vil have noget andet, så skal man gøre noget andet. Lad os nu få ryddet op. Lad os nu få dette land på rette kurs, så vi vitterligt kan være stolte af vores offentlige sektor frem for, at vi hele tiden skal lappe på noget, der ikke fungerer, komme med undskyldninger og sende flere penge ned i det sorte hul. Den nuværende regering har ikke formået at få ryddet op.
Nu skal vi lade andre komme til. Det er på tide at lade pengene følge borgeren, så flere valgmuligheder kan skabes og udnyttes nemmere. Lad os få noget konkurrence til de offentlige plejehjem, så det er borgernes tilfredshed, der styrer udbuddet. May Bjerre Eibys Dagmarsminde er et strålende eksempel på, hvor smukt det kan gøres.
