8 C
Randers
fredag, marts 29, 2024

Infrastrukturen i Randers skal styrkes

Læserindlæg af Nicolai Estrup, byrådskandidat og formand for Dansk Folkeparti i Randers

Infrastrukturen i Randers Kommune skal styrkes, og et enigt byråd vedtog i 2017 at en Klimabro var en del af dette. 

Dette bakker vi op om i Dansk Folkeparti, men vi har også store ønsker som kræver Statens opmærksomhed. 

E45 skal udvides med et ekstra spor helt til Randers Nord. 

Dette vil sikre mod tiltagende trængsel, og ikke mindst komme de mange borgere som er generet af støj til gavn. Der kan nemlig ikke udvides uden samtidig at etablerer støjskærme. 

Østbroen vil være et kæmpe løft for den nordøstlige del af kommunen, men da den skal forbinde to Statsveje, må det være en opgave som skal varetages primært af Staten.

Den øst-vest gående trafik halter i Randers Kommune. 

Derfor foreslå vi, at Højsletvej udvides til mindst 8 meters bredde, og der anlægges en dobbeltrettet cykelsti syd for vejen. Højsletvej vil mod vest kunne forlænges til E45, og mod øst til en kommende Østbro.

Relaterede artikler

Nyeste artikler