0.7 C
Randers
lørdag, februar 4, 2023

Invitation til debatmøde om forsvarsforbeholdet

Den 1. juni skal danskerne til stemmeurnerne for at tage stilling til om forsvarsforbeholdet skal afskaffes.

Alle meningsmålinger viser, at der endnu er mange, som er i tvivl om de skal stemme ja eller nej. Det vil Folkebevægelsen mod EU i Randers gøre noget ved, og vil have gang i debatten.

Derfor inviterer bevægelsen til debatmøde om forsvarsforbeholdet den 25. april, hvor medlem af Folketinget Malte Larsen (S) og Lave Broch fra Folkebevægelsen mod EU. Mødet finder sted i Helligåndshuset i Skolestræde, 8900 Randers C, og begynder klokken 19.00.

På mødet stilles der følgende spørgsmål, som de to indledere vil diskutere:

● Hvad er fordelene og ulemperne ved at opgive vores suverænitet på forsvars- og militærområdet?

● Hvilke konsekvenser vil det have for os?

● Hvilke militære planer har EU, som vi bliver en del af, hvis vi siger ja til at afskaffe forbeholdet?

Der bliver rig mulighed for debat mellem tilhørerne og politikerne, eller fremkomme med kommentarer.

I invitationen til debatmødet henviser Folkebevægelsen mod EU til en udtalelse fra udenrigsminister Jeppe Kofod den 2. februar i år, hvor han til altinget.dk udtalte:

»Der er ikke noget i forsvarsforbeholdet, som gør, at vi ikke kan føre den udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik, som vi gerne vil… Tværtimod.«

Så hvorfor er det, at vi nu skal til folkeafstemning 1. juni om at afskaffe forsvarsforbeholdet,? spørger Folkebevægelsen mod EU.

Strid om tekst på stemmeseddel

Regeringen kom skidt fra start, da den offentliggjorde teksten på stemmesedlen. Ifølge forslaget skulle der stå:

»Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar?«

Denne tekst mødte så massiv kritik fra modstanderpartierne, at regeringen måtte ændre teksten til:

»Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet?«

I øjeblikket tegner det til at blive et ja til at afskaffe forbeholdet, men den seneste måling fra Voxmeter viser, at nej-siden henter ind på ja-siden. Samtidig bliver der færre tvivlere. Derfor betegner politiske kommentatorer folkeafstemningen som en gyser.

Alle er velkomne, og der er gratis adgang.

Sådan fordeler stemmerne sig, hvis der var folkeafstemning i dag? (kilde: Voxmeter)

FORSVARSFORBEHOLDET

Forsvarsforbeholdet betyder, at Danmark ikke deltager i dele af EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik, som påvirker forsvarsområdet. Vi deltager ikke i EU’s militære operationer, vi finansierer dem ikke, og vi stiller ikke med soldater og militært isenkram til EU-ledede konfliktområder.

Danmark har ikke stemmeret i Ministerrådet, når forsvarspolitikken behandles, men vi deltager i de bredere og mere generelle diskussioner af den europæiske forsvarspolitik.

Kilde: Folketinget

DET MENER PARTIERNE

De vil afskaffe EU-forsvarsforbeholdet:

● Socialdemokratiet
● Venstre
● SF
● Radikale Venstre
● Konservative
● Liberal Alliance
● Frie Grønne
● Alternativet
● Kristendemokraterne
● Moderaterne
● Veganerpartiet

De vil bevare EU-forsvarsforbeholdet:

● Enhedslisten
● Dansk Folkeparti
● Nye Borgerlige

Baggrunden for de fire forbehold

I 1992 var EU’s medlemslande blevet enige om et nyt grundlag for deres videre samarbejde. En ny traktat blev underskrevet i den hollandske by Maastricht og skulle efterfølgende godkendes i de enkelte medlemslande. Denne traktat udvidede EU-samarbejdet og indeholdt bl.a. en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, et samarbejde om retlige og indre anliggender og en fælles monetær union. Med inddragelsen af disse nye områder gik EU-samarbejdet fra at være et rent økonomisk samarbejde til at blive et bredere politisk samarbejde.

Nej til Maastrichttraktaten

Før den nye traktat kunne træde i kraft, skulle den endeligt godkendes af alle EU-landene. Dette betød i nogle lande, at der skulle afholdes en folkeafstemning, hvilket var tilfældet i Danmark. Da resultatet af folkeafstemningen blev et nej (50,7 pct.), kunne Maastrichttraktaten ikke træde i kraft som planlagt.

Som reaktion på nej’et samledes Folketingets ja-partier for at finde frem til en løsning, der kunne gøre det muligt for Danmark at tiltræde Maastrichttraktaten. I oktober 1992 blev syv ud af Folketingets otte partier enige om et oplæg, som Danmark kunne tage med til forhandlingerne med resten af EU – det nationale kompromis.

Ja til Maastrichttraktaten med forbehold

Det nationale kompromis var udgangspunkt for den danske regerings forhandlinger med de dengang 11 andre EU-lande. På et møde i Edinburgh i december 1992 blev EU-landene enige om en særaftale for Danmark – den såkaldte Edinburghafgørelse. Herefter blev der i maj 1993 afholdt en ny folkeafstemning om Maastrichttraktaten, nu med Edinburghafgørelsen tilknyttet. Et flertal af vælgerne (56,7 pct.) stemte denne gang ja, og traktaten trådte i kraft den 1. november 1993.

Relaterede artikler

Nyeste artikler