19.7 C
Randers
tirsdag, maj 26, 2026

Jacob Haugaard takker af ved dette års Grøn

Jacob Haugaard har besluttet, at årets Grøn bliver hans sidste som konferencier.

Det skriver Have Kommunikation i en pressemeddelelse.

Jacob Haugaard var første gang konferencier på Grøn i 1987 og har været det fast siden 1990.

»Jeg har råbt “Er I der Grøn?!” til Danmarks dejligste publikum siden 1987, og hvert eneste år har været en fest uden lige,« siger Jacob Haugaard selv i pressemeddelelsen.

»Men alting har sin tid, og efter næsten 40 år på scenen føles det helt rigtigt at give stafetten videre nu, hvor festen er på sit absolut højeste,« siger han videre.

Hun skal dermed fremover være makker til Simon Toftgaard Jespersen, som er formand for Muskelsvindfonden og konferencier på Grøn.

Selv om Jacob Haugaard har besluttet at årets Grøn bliver hans sidste som konferencier, forlader han ikke helt arbejdet med Grøn.

I stedet vil han rykke “om bagved”, lyder det i pressemeddelelsen.

Grøn kommer forbi otte danske byer hen over sommeren fra 16. juli til 26. juli. Samtlige koncertdage er udsolgt.

Fremover skal radiovært og journalist Kathrine Abrahamsen være konferencier sammen med Simon Toftgaard Jespersen på Grøn.

Relaterede artikler

Nyeste artikler