4.1 C
Randers
søndag, november 24, 2024

Julen kommer til Hvidsten Kro

Oplev en god gammeldaws julestemning og nostalgi som i ”Peters Jul,” når der er julemarked på Hvidsten Kro.

I morgen søndag slår Hvidsten Kro igen dørene op til årets hyggelige og traditionsrige julemarked, hvor de historiske ramme er med til at skabe en helt særlig julestemning.

Her vil havesalen atter være fyldt med spændende julenips, dekorationer og med hyggelig julemusik. Der er julelækkerier, som indhylles i dejlige dufte og julegran.

Udenfor kan købes gran og juletræer, og også her er der skabt hygge med levende lys og fakler.

Hvis man er lidt mere end almindeligt småsulten, så er der også åbent på selve kroen. Her er der naturligvis mulighed for at mærke historiens vingesus, da Hvidsten Kro dannede rammen om Hvidstengruppen. Og den legendariske æggekage er selvfølgelig på komfuret hele dagen sammen med mange andre lækre retter på menuen.

»Så tag venner og familie med til en dejlig oplevelse på kroen,« lyder opfordringen fra Hvidsten Kro.

På grund af coronarestriktionerne, skal alle som besøger markedet, samt kroen fremvise gyldigt coronapas.

Julemarkedet kan besøges i tidsrummet 10.00 – 16.00, og der er gratis adgang. Husk coronapas.

Præcisering:
Der er blandt nogle besøgende opstået tvivl hvornår der er servering. Kroen serverer ikke varm mad mellem klokken 15 – 17 på hverdage. Men der serveres stadigvæk kaffe og kage.

I weekenderne bliver der serveret varmt mad i hele åbningstiden.

Arkivfoto

Dette kan du finde på julemarkedet

● Brændte mandler, honning og glaserede æbler
● Glas- og brugskunst og finurlige nisser
● Juledekorationer og gravstensnisser
● Slagter med flæskesvær og sylte
● Hæklet julepynt og papirjulerier
● Patchwork, uld og strik
● Bager med brønd og klejner
● Juletræer og pyntegrønt
● Raku og stentøjskeramik
● Smedejern i julehumør
● Marmelade
● Alovera

Relaterede artikler

Nyeste artikler