2.4 C
Randers
lørdag, november 23, 2024

Debat: Klimaplan der giver mening

Læserindlæg af Nicolai Estrup. Formand og byrådskandidat Dansk Folkeparti Randers kommune

Der er ingen tvivl om, at viden og den teknologiske udvikling giver mulighed for at skabe et bedre miljø samt et klima som i langt mindre grad påvirkes af vores eksistens. 

Dansk Folkeparti vil gerne bidrage til et mindre ressourceforbrug og en grøn omstilling, men det skal ske med fornuft og respekt for danskernes velfærd. 

Mange tiltag fra de ”grønne Partier” virker som hovsa-løsninger der ikke er gennemtænkt, og man fastholder en idé om at udviklingen går i stå her og nu. 

Vi vil ikke ødelægge vores landdistrikter med kæmpe vindmølleparker, og eventuelle solcelleparker skal integreres i landskabet med træer, buske samt rekreative stier. 

Vi ønsker heller ikke, at udenlandske ”grønne” selskaber eller store bykommuner lægger beslag på store arealer til solceller i Randers Kommune. 

Det skal være lokalt forankret når man søger om solceller. 

Dansk Folkeparti ønsker også, at der indtænkes solceller i nybyggeri – både bolig og erhverv. 

Det giver nemlig god mening at producerer strømmen hvor den bruges.

Relaterede artikler

Nyeste artikler