En 16-årig dreng kom natten til fredag alvorligt til skade efter et færdselsuheld i krydset Tebbestrupvej/Kallehavevej i Randers SV.
Kl. 00.18 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at en ung knallertfører var stødt sammen med en bil i krydset. Føreren af bilen, en 37-årig kvinde, kom ikke noget til, og i første omgang tydede det på, at den 16-årige knallertfører alene havde pådraget sig nogle mindre kvæstelser.
Han blev kørt til behandling på skadestuen, og her viste det sig senere, at han var kommet mere alvorligt til skade end først antaget, og hans tilstand blev betegnet som kritisk.
En bilinspektør skal nu undersøge uheldet nærmere for at klarlægge de nærmere omstændigheder, og Østjyllands Politi kan derfor ikke på nuværende tidspunkt oplyse nærmere detaljer om hændelsesforløbet.
Mere 112-stof fra Randers
Hærværk på biler i Randers Torsdag morgen kl. 06.52 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at tre biler, der holdt på Møllestræde i Randers C, var blevet udsat for hærværk.
De tre biler havde fået smadret flere ruder i løbet af natten, mens de holdt parkeret på parkeringspladsen foran arresten.
Politiet sikrede spor på stedet og efterforsker nu sagen nærmere.