27. oktober holder Udsatterådet stormøde om udsattepolitik i Randers Kommune. Mødet byder blandt andet på oplæg og paneldebat mellem kandidater til kommunalvalget 2021.
»Vælgernes stemme er vigtig for, om det nye byråd sætter udsattepolitik højt på dagsordenen efter kommunalvalget 16. november. På stormødet kan vælgerne bliver klogere på, hvordan de forskellige partier forholder sig til udsatte og udsattepolitik. Det bliver også muligt at stille politikerne spørgsmål,« siger Christian Borg, formand for Udsatterådet i Randers Kommune.
Udsatterådets møde bliver indledt af en drøftelse af årsberetningen efterfulgt af oplæg fra partiernes kandidater ved ordstyrer Kurt Helge Andersen. Oplæggene vil blive fulgt op af mulighed af spørgsmål og svar samt paneldebat mellem kandidater og tilhørere.
Mødet foregår onsdag den 27. oktober 2021 i den store sal i Underværket fra klokken 15.00 til 18.00. Tilmelding skal ske til cff@randers.dk senest den 22. oktober klokken 12.00.