Randers Kommunes biolog Søren Karmark Obel var sidst i maj så heldig at falde over den nordlige fugleedderkop i Læsten Bakker. Den sjældne edderkop blev sidste år for første gang observeret i de fredede bakker vest for Randers.
Nordlig fugleedderkop, som også kaldes tapetserfugleedderkop, har kraftige giftkroge, som den bruger til at hugge op i insekter som fluer og bænkebidere, når de kravler hen over det spind, edderkoppen har lavet over et hul i jorden.
Tapetserfugleedderkoppen kan blive op til to cm lang. Hannerne lidt mindre og mørkere. Edderkoppens særlige kendetegn er de meget store giftkroge, som er fremadrettede ved hug. Biddet er kraftigt, og selvom edderkoppen regnes for ufarlig for mennesker, kan det ikke anbefales at tage den op i hånden.
Fugleedderkoppen findes på sydvendte, varme skråninger, hvor den har tilpasset sig livet i jorden. Hver edderkop har sin egen rørtunnel, der kan være 30-40 cm dyb. Edderkoppens tunnelrør af spind stikker 4-5 cm uden for overfladen og fungerer som en kamufleret fælde. Tapetserfugleedderkop kan blive helt op til ti år gammel.
Fugleedderkoppens spind kan findes hele året, og det er spindet, man skal kikke efter for at finde edderkoppen. Den overjordiske del af spindet ses som en lukket sok på størrelse med en lillefinger, som tilsyneladende kommer op ad jorden. Unger kan ses marts-april, når de på solrige dage forlader morens spind. Hannerne ses især i oktober, hvor de er på parringsvandring efter hunnernes spind. Hunnerne lever hele livet under jorden, og er hannen ikke påpasselig i forbindelse med parringen, er der stor risiko for, at han ender livet sammesteds.
Nordlig fugleedderkop var tidligere anset for uddød, men den er siden 1994 genfundet flere steder i Danmark. På trods af sit navn er nordlig fugleedderkop ikke af samme familie som de ægte fugleedderkopper. Den nordlige fugleedderkop tilhører familien Atypidae, mens ægte fugleedderkopper tilhører familien Theraphosidae.
