1.2 C
Randers
torsdag, april 25, 2024

Landsdækkende interesse for veteranmessen i Randers

Flere veterankoordinator besøgte Veteranmessen i Randers. Bl.a. to fra Sjælland.

»Vi kommer for at støtte op om det gode initiativ og store arbejde, som Stanley Schmückerly har lavet, og ellers høre hvad der foregår. Få inspiration og møde andre veterankoordinatorer,« fortæller Maria Frydensberg, som er veterankoordinator i Høje-Taastrup Kommune, og påpeger samtidig, at de også er til stede for at vise, at koordinatorerne står sammen om det arbejde, der gøres for veteraner.

»Det er en god måde at få et netværk blandt veterankoordinatorerne i landet. Vi har en facebookside, hvor vi har kontakt med hinanden. Her trækker vi på hinandens erfaringer, eller vi ringer vi sammen« supplerer veterankoordinator i Randers, Stanley Schmücker.

»Alle ringer til alle. Vi bruger vores netværk, når vi har kendskab til hinandens arbejde og erfaringer. Derfor er det meget vigtigt at mødes en gang i mellem.« siger Gudrún L. Höskuldsdóttir, som er veterankoordinator i Guldborgsund Kommune

Stanley Schmückerley mener helt generelt at koordinatorerne er gode til at hjælpe hinanden. Især lokalt. Koordinatorerne fra Silkeborg og Aarhus f.eks. mødes han tit med. Det samarbejde som de har påbegyndt, vil han gerne have udvidet til at foregår på landsplan.

Maria Frydensberg forklarer, at de deltager i undervisning på Veterancentret, hvor de møder andre koordinatorer, og udvider vores netværk.

De to sjællandske koordinatorer har ikke umiddelbart planer om at lave en lignende messe. De vil hellere forsøge at lave arrangementer, som kan supplere andre begivenheder, eller lave helt nye.

»For mit vedkommende lægger jeg vægt på at høre veteraners historier. Ingen veteraner har oplevet det samme. Derfor er jeg interesseret i at høre, hvordan deres situation er blevet håndteret, og hvordan de kommer videre i tilværelsen,« siger Maria Frydensberg.

Begge får inspiration ved at erfare hvad aktørerne laver. »Det er vigtigt for mig at vide, hvornår jeg skal trække på dem. De vil jo gerne bringes i spil, og det er jo derfor, de er der. Hvis de har større viden på området, så er det dem, man skal konsultere,« fremhæver hun.

Gudrún L. Höskuldsdóttir arrangerer bl.a. yoga for veteraner og pårørende. Ikke alene har det god effekt, men det bevirker også, at hun kan følge dem, fordi behovet hurtigt kan ændre sig.

Stanley Schmücker er glad for, at der kommer folk fra Sjælland. Ikke bare de to koordinatorer, men også veteraner fra København og det øvrige Sjælland.

Det har ikke været forgæves for de to koordinatorer fra Sjælland at komme til Randers.

»Vi har fået mange nye kontakter, og fået inspiration til hvordan tingene kan gøres anderledes,« siger de Maria Frydenberg og Gudrún L. Höskuldsdóttir samstemmende. Samtidig giver det dem lidt mere engagement og kampgejst.

Prisen skal videre
»Det vil jo bare være et tegn på, at andre kommuner lader sig inspirere til at gøre sig umage for at gøre en god indsats for veteranerne,« siger han.

Efter en god dag med masser af inspiration og nye kontakter i bagagen, forlod Gudrún L. Höskuldsdóttir og Maria Frydensberg Randers.

Nu kan veteranerne på Sjælland være endnu mere sikre på, at være i gode hænder.

Det samme kan de i Randers Kommune med Stanley Schmückerley som koordinator.

Relaterede artikler

Nyeste artikler