Kunstnere med tilknytning til Langå og omegn – både professionelle og amatører – indbydes til at deltage i Langå kunstforenings lokale udstilling i Kulturhjørnet.
»Vi glæder os til endnu en spændende, mangfoldig LOKAL udstilling med alle tænkelige kunstarter, tegninger, fotos, malerier, print, collager skulpturer, keramik, stofkunst, stenkunst, strik og broderi, smykker, skrot, beton og så videre,« siger formand for Langå KUNSTforening Dorthe Tapomayi Nielsen.
Langå KUNSTforening har i mange år været værter for en lokal udstilling. Mange kunstnere, både professionelle og amatører glæder sig og holder øje med datoerne, oplyser hun.
»Rigtig mange vil gerne vise deres værker frem, men har måske ikke så meget at de kan udstillle solo. Her får de hvert år en mulighed for at vise det der egner sig, sammen med andre,« fortæller formanden.
Den Lokale er en meget festlig blandet udstilling fuld af kreativitet og talent og fantasi
Alle kunstnere kan aflevere op til 3 værker og alle bliver repræsenteret med mindst 1 værk.
Langå Kunstforenings bestyrelse står for ophængning
Det koster et gebyr på 50 kroner at deltage i DEN LOKALE. Beløbet dækker ophængning og fernisering samt markedsføring. Beløbet betales ved aflevering af værk(er).
Udstillingen finder sted fra den 6. juni til 7. juli 2023.
Der er fernisering tirsdag den 6. juni fra klokken 17 – 18, hvor alle er velkomne. Arrangørerne opfordrer til at invitere familie og venner med til begivenheden.
For spørgsmål og tilmeldingsblanket:
– Via Facebook/Messenger til Kunstforeningen
– Via Email: mail@langåkunstforening.dk
– Eller telefon 26 81 49 41 (formand Dorthe Tapomayi Nielsen)
»Bare kom an med jeres værker – alle er velkomne, og bestyrelsen er ikke smagsdommere,« understreger formand Dorthe Tapomayi Nielsen.
Herunder fotos fra DEN LOKALE i LANGÅkunstforening fra 2022