10.9 C
Randers
mandag, maj 6, 2024

Lastbil påkørte gastank

Politi og brandvæsen blev tirsdag kl. 08.26 sendt til Blommevej i Randers NØ, hvorfra der var indgået en anmeldelse om, at der var sket brud på en gastank.

Politi og brandvæsen blev tirsdag kl. 08.26 sendt til Blommevej i Randers NØ, hvorfra der var indgået en anmeldelse om, at der var sket brud på en gastank.

Ifølge anmeldelsen var der tale om en nedgravet gastank, hvorpå der var sket skade på en ventil og påfyldningssystemet, så gassen sivede ud fra tanken.

Politiet opsatte afspærring i et område defineret af brandvæsenet, hvorfra folk blev bedt om at forlade stedet.

Myndighederne havde dog hurtigt kontrol over situationen, da gassen blev vurderet til ikke at være giftig og blæste roligt væk i ufarlig retning.

Et bjergningskøretøj blev tilkaldt for at få fjernet lastbilen, og gaslækagen på tanken blev repareret i løbet af formiddagen.

Arbejdstilsynet blev tilkaldt, og Østjyllands Politi forlod stedet igen kl. 12.15. Ingen personer kom til skade i forbindelse med episoden.

Mere politistof fra Østjyllands Politi

Færdselsuheld i Mejlby

Tirsdag kl. 13.11 skete der et mindre færdselsuheld mellem to bilister, som kom kørende på Mejlbyvej i Mejlby ved Spentrup. Ingen af de to – en 62-årig kvinde og en 21-årig mand – kom umiddelbart til skade. Uheldet skete angiveligt ved, at den 62-årige kvinde påkørte den 21-årige mand bagfra/på siden, da han holdt for at svinge til venstre.

Gårdbrand på Norddjurs

Tirsdag formiddag udbrød der brand i en staldbygning på en adresse i Nimtofte. Politiet modtog anmeldelsen kl. 10.51, hvorefter flere patruljer blev sendt til stedet.

Ved politiets ankomst var der en kraftig røgudvikling fra den midterste længe i en staldbygning, som angiveligt var indrettet som fyrrum. Flammerne var brudt gennem taget, men der var umiddelbart ingen risiko for, at ilden ville sprede sig til stuehuset på gården.

Relaterede artikler

Nyeste artikler