Mandag den 20. oktober 2025 sejlede Lillebjørn – som den enlige svane – stolt hen imod Randers Havns slæbested hvor “vuggen” som altid stod klar.
Med Michael Vejlstrup ved roret gled Lillebjørn op på vinterlejet, som om hun længtes efter hvile og sæsonen har igen været god.
Lillebjørn har lige rundet 100 sejladser med flere længere sejladser ud ad Randers Fjord. Den er nu kommet tørt på land, afrigget og pakket ind.
Lillebjørn har givet omkring 1200 personer en god oplevelse på Randers Fjord i 2025. Skipper, matroser og Bjørnebandemedlemmer hviler nu fortjent ud hen over vinteren så alle mand er klar på dæk i april 2026.


