5.8 C
Randers
lørdag, december 28, 2024

Malte Larsen – klar til folketingsvalg

Medlemmerne i socialdemokratiets kredsorganisation i Randers Nord var mandag indkaldt til generalforsamling i Gjerlev aktivitetscenter.

Blandt mange andre punkter på dagsordenen, var også valg af folketingskandidat.

Medlemmerne genvalgte Malte Larsen, der siden 2014 har været kredsens kandidat.

»Jeg er enormt stolt over at være randrusiansk folketingsmedlem« siger Malte i forbindelse med genudnævnelsen, og fortsætter: »Jeg glæder mig i al beskedenhed over at den socialdemokratiske dagsorden har positiv betydning for rigtig mange danskere.«

Socialdemokratiet i Randers Nord påpeger flere konkrete eksempler på betydningen af et folketingsmedlem med indsigt i de lokale udfordringer. Der graves ved cykelstien mellem Mejlby og Hald, og arbejdet med tilslutningsanlæg ved Randers Nord er umiddelbart forestående.

»Pensionisternes forbedrede modregningsregler, den forbedrede kommunale økonomi i Randers og udsigten til bedre finansieringsmuligheder af huse i oplandet er nogle af de politiske resultater der er opnået i denne valgperiode,« hedder det i en pressemeddelelse fra Socialdemokratiet.

Også kredsformand Hans Esdahl glæder sig over genvalget: »Malte yder en meget stor indsats på Christiansborg. Han er rigtig god til at orientere sit bagland, men også til at bære vores ønsker ind på Borgen.«

Kredsformanden glæder sig også også over Malte Larsens nylige forfremmelse til socialdemokratiets erhvervsordfører.

»Det betyder jo at folketingsgruppen også har lagt mærke til Maltes kvaliteter og indsats i det daglige arbejde,« siger Hans Esdahl

Relaterede artikler

Nyeste artikler