3.2 C
Randers
fredag, april 26, 2024

Manglende prisfremskrivning skal stoppes

serbrev af Kalle Nielsen, kandidat til byrådet for Enhedslisten

Store årlige rammebesparelser skjult i basisbudgettet er en af grundene til, at Enhedslisten har stemt imod budgettet både ved 1. behandling og 2. behandling siden vi startede i byrådet i 2018.

Budgetflertallet har besluttet, at forvaltningen hvert år foreløbig i perioden 2017-2023 pålægges at se bort fra prisstigninger i budgetudarbejdelsen Altså en skjult grønthøsterbesparelse på alle områder i kommunen. Det drejer sig i runde tal om cirka 9,5 millioner kroners ekstra skjulte rammebesparelser hvert år med start i regnskabsåret 2019.

På den måde kan budgetflertallet i praksis skjule årlige million-besparelser for 99% af borgerne. I budgetaftalen kan budgetflertallet så i stedet primært præsentere nye tiltag og tilskud, mens de mange millioners besparelser bekvemt skjules for de fleste borgere i “basisbudgettets” tekster. Den slags vildledning af borgerne nægter vi i Enhedslisten at være med til.

Og vi taler virkelig store beløb, da det er cirka 9,5 millioner kroner EKSTRA besparelse hvert år, fx for perioden 2017-2023: 9,5 + 19 + 28,5 + 36 + 45,5 + 55 + 64,5. Altså 258 millioner kroners i praksis skjulte rammebesparelser for perioden 2017-2023. Så hvis du af og til oplever forringede serviceydelser og velfærdsstandarder i Randers Kommune, så er her en af grundene dertil

Enhedslisten er dyb modstander af denne måde i praksis at skjule store rammebesparelser i budgettet. Enhedslisten er naturligvis også dyb modstander af mange af de konkrete besparelser og forringelser, som forvaltningen på denne måde pålægges ansvaret for at udføre mens budgetflertallet vildleder borgerne om budgetresultatet.

En stemme på Enhedslisten er en sikkerhed for, at budgetflertallets ansvarsfralæggende nedskæringspolitik får både politisk modstand, bliver stemt imod – og at sandheden om kommunens nedskæringer bliver formidlet.

Relaterede artikler

Nyeste artikler