Efter mange år langt fra arbejdsmarkedet har 35-årige Mathias Tonnisen fundet fodfæste på Hobrovejens Skole. Et længerevarende praktikforløb, støtte fra JobRanders og en arbejdsplads, der gav ham en chance, har givet ham troen tilbage på fremtiden.
Da Mathias Tonnisen begyndte på Hobrovejens Skole, var det med forsigtige skridt.
Han havde været ledig i en årrække, og personligt havde han også haft det svært. Tidligere havde han forsøgt sig med både læreruddannelsen og pædagoguddannelsen, men måtte afbryde undervejs. Drømmen om en dag at blive lærer havde altid været der, men i lang tid føltes den ikke realistisk.
I dag ser det dog anderledes ud. Mathias har nu været tilknyttet Hobrovejens Skole i mere end halvandet år. Han begyndte i et længerevarende praktikforløb og er siden blevet tilkaldevikar på skolen. For Mathias har vejen dertil handlet om tid, tillid og muligheden for at udvikle sig i et tempo, han kunne være i.
»Det vigtigste har været, at jeg fik lov til at udvikle mig over tid. Jeg skulle bygges op stille og roligt, og det har gjort, at jeg står et helt andet sted i dag,« siger Mathias Tonnisen.
En fast del af hverdagen
I begyndelsen var Mathias skeptisk. Det føltes stort at skulle ind på en arbejdsplads igen efter mange år uden for arbejdsmarkedet. Men på Hobrovejens Skole gav man ham en chance. Forløbet begyndte i det små, først med få timer ad gangen. Siden blev timerne udvidet, efterhånden som Mathias fik mere rutine og mere tro på, at han kunne klare opgaverne.
»Det tog lige en uge eller to at vænne sig til det hele. Men ret hurtigt blev jeg rigtig glad for at komme på arbejde. Det gav mening at komme ud af huset, og jeg kunne mærke, at det gav mig noget,« siger Mathias.
Særligt hverdagen med børnene har stor betydning, og Mathias er stille og roligt er blevet en del af skolen. Børnene spørger ham om hjælp, kommer hen til ham og fortæller om ting, de har oplevet, og han oplever, at han har fået en rolle som en voksen, de kan bruge.
»Det betyder rigtig meget. Når børnene kommer og spørger mig om noget eller gerne vil fortælle mig noget, så kan jeg mærke, at jeg er en del af det. Det er en rigtig dejlig følelse,« siger han.
En rummelig arbejdsplads
På Hobrovejens Skole har skoleleder Lene Hammerby gennem flere år haft et tæt samarbejde med JobRanders om virksomhedspraktikker. For hende er det en naturlig del af skolens ansvar at være en rummelig arbejdsplads, og hun har fulgt Mathias’ udvikling tæt.
»Det er helt vildt, hvad der er sket med Mathias. Han er et godt eksempel på, at man ikke skal dømme mennesker på forhånd. Selv om man kommer med lang ledighed i bagagen, kan man udvikle sig til at blive rigtig god arbejdskraft, hvis man får en reel chance og de rigtige rammer,« siger Lene Hammerby.
En drøm om læreruddannelsen
Med støtte fra JobRanders blev Mathias’ forløb hos Hobrovejens Skole tilrettelagt, så Mathias gradvist kunne bygge sig selv op. Det handlede ikke om at presse ham hurtigt videre, men om at finde det rigtige match, opbygge en stabil hverdag og udvide indsatsen, når han var klar til det.
»Min jobkonsulent Linda kunne se, at jeg udviklede mig, og når jeg var klar til mere, udvidede vi forløbet stille og roligt. På den måde blev jeg bygget op i et tempo, jeg kunne være i. Jeg kunne også mærke, at min vilje til at komme af sted kom tilbage. Pludselig glædede jeg mig til at komme ud ad døren,« siger Mathias.
Det har også ændret hans blik på fremtiden. Da han startede på skolen, havde han et håb om, at det kunne føre til noget, men det virkede ikke særlig realistisk. I dag er drømmen om at uddanne sig ikke længere lige så fjern.
»Da jeg startede, ville jeg gerne arbejde med børn, men jeg troede ikke rigtig på, at læreruddannelsen kunne lade sig gøre. Nu har jeg fået blod på tanden, så jeg søger ind til næste sommer,« siger Mathias.
