I dag skulle generaladvokaten for EU-Domstolen komme med en udtalelse, der kunne give et afgørende fingerpeg om udfaldet i sagen om mindsteløn. Kort før mødet skulle finde sted, udsendte EU-Domstolen følgende meddelelse: »Unfortunately, is was not possible to render the opinion in case C-19/23 Denmark v Parliament and Council this morning as planned. I will get back to you as soon as we have more information on when the opinion will be rendered.« (På dansk: Desværre var det ikke muligt at afgive udtalelsen i sag C-19/23 Danmark mod Parlamentet og Rådet i morges som planlagt. Jeg vender tilbage til dig, så snart vi har flere oplysninger om, hvornår udtalelsen vil blive afgivet.«
Medlem af Europaparlamentet Marianne Vind (S) mener, at Danmark skal træde ud af EU, hvis EU-Domstolen giver kommissionen ret i, at der skal indføres en national mindsteløn.
I morgen tirsdag afgiver EU-Domstolen sin vurdering af udfaldet af den retssag, som Danmark har anlagt for at forhindre, at der skal indføres en mindsteløn ved lov.
Skulle Danmark tabe sagen, så er Marianne Vind ikke i tvivl om, at det vil være en dårlig idé at forblive EU.
»Det vil være en kæmpe katastrofe for Danmark, vores fremtidige arbejdsmarked og velfærdsstat, hvis vi bliver tvunget til at få en national mindsteløn,« har Marianne Vind tidligere udtalt i en offentlig debat.
»Ender vi til sidst et eller andet sted, hvor det går i hårdknude, og der ikke er noget at gøre, så tror jeg, at konsekvenserne for Danmark ved at blive i EU vil være katastrofale,« mener hun.
Hvis Danmark taber sagen, vil Marianne Vind i første omgang arbejde for en traktatændring, hvor Danmark skal have et forbehold på arbejdsmarkeds- og socialområdet.
»Kan det ikke lade sig gøre, så tror jeg ikke, vil skal være i EU,« mener det socialdemokratiske medlem af Europaparlamentet.
Modstanden mod en mindsteløn skyldes ifølge Marianne Vind, at de lande som vil indføre en mindsteløn, vil være en løn som ligger på omkring 60 % af medianlønnen i det enkelte land, hvilket svarer til EU’s fattigdomsgrænse.
Det vil være en kæmpe katastrofe for Danmark, vores fremtidige arbejdsmarked og velfærdsstat, hvis vi bliver tvunget til at få en national mindsteløn
Medlem af Europaparlamentet Marianne Vind (S)
Den tidligere beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit har hele tiden forsøgt at berolige danskerne, og sagt at EU vil respektere den danske model.
Ifølge direktivet behøver et land med hvor 80 % af arbejdsmarkedet har en overenskomst, så behøver man ikke indføre en national mindsteløn.
Men det løfte giver Marianne Vind ikke meget for:
»I Danmark har over 80 % af dem, som har et arbejde en overenskomst. Problemet er bare, at begrebet arbejdsmarked ikke er defineret. Det kan sagtens være branchebestemt, og ikke alle brancher har en organisationsprocent, som har over 80 %. Og pludselig har vi en EU-bestemt mindsteløn,« påpeger hun.
»Hvis EU får indflydelse på løndannelsen, kan det kun gå den forkerte vej. Hvis vi overlader det til EU at lovgive på området, så giver vi også EU mulighed for at ændre på den lovgivning,« understreger Marianne Vind.
Regeringen og et massivt flertal i Folketinget er imod at EU skal lovgive om en mindsteløn. Derfor valgte regeringen at sende sagen til EU-Domstolen for at få direktivet annulleret.
Danmark og Sverige har konsekvent modarbejdet forslaget, fordi begge lande frygter, at EU-regler vil undergrave den nordiske model, hvor arbejdsmarkedets parter aftaler arbejdsvilkårene. Flere lande har været bekymret for mindstelønsdirektivet, men det blev vedtaget af både Parlamentet og et flertal af landene i 2022. Den danske regering har i januar 2023 lagt sag an mod EU for at få annulleret direktivet. Sverige har støttet Danmark i sagen.
EU-indblanding er et problem
Det er ikke bare politikerne som er bekymrede. Under et pressemøde i sidste uge, forklarede direktør i DI Lars Sandahl Sørensen, at han er meget bekymret for EU’s stadigt stigende engagement i at beskrive regelsæt som påvirker det danske arbejdsmarked.
»EU’s indblanding i den danske model er virkelig udfordrende for den model, vi har glæde af i Danmark. Det er der utallige eksempler på, så det er en udvikling, vi er ret bekymrede overfor i forhold til at holde fast i den gode danske arbejdsmarkedsmodel,«
EU-Domstolen offentliggør sin vurdering af sagen i morgen, den 14. januar klokken 9.30.
