Statsministeren har netop udskrevet folketingsvalg til afholdelse den 24. marts.
Der har længe været massive valgrygter på Christiansborg, og nu er spændingen udløst. Flere kommentatorer har påpeget, at regeringen har præsenteret tiltag som en fødevarecheck og løfter om skattelettelser, hvilket ofte tolkes som forsøg på at vinde vælgernes gunst før et valg.
Kampagnefolkenes telefoner gløder, og inden længe vil lygtepælene rundt om i land blive præget af valgplakater af håbefulde folketingskandidater.
Alle folketingspolitikere som genopstiller, iler ud af Folketinget for at føre valgkamp ude omkring i landet.
Alle andre kandidater som opstiller til Folketinget har sovet med støvlerne på, og er klar til at gå i folketingsvalgkamp.
Når valget er udskrevet, går lovarbejdet på Christiansborg i stå. Lovforslag, beslutningsforslag og spørgsmål, der ikke er endeligt vedtaget, bortfalder. Regeringen fortsætter som et forretningsministerium og tager normalt ikke nye, store politiske initiativer.
Vælgerne får mulighed for at stemme på 12 forskellige partier:
Socialdemokratiet (A), Radikale Venstre (B), Konservative Folkeparti (C), Socialistisk Folkeparti (F), Borgernes Parti (H), Liberal Alliance (I), Moderaterne (M), Dansk Folkeparti (O), Venstre (V), Danmarksdemokraterne (Æ), Enhedslisten (Ø) og Alternativet (Å).
Udover Michael Aastrup Jensen som har forladt Folketinget, genopstiller de lokale folketingsmedlemmer: Malte Larsen (A), Charlotte Broman Mølbæk (F), Louise Brown (LA) og Nick Zimmermann (DF).
News Netavis vil følge den lokale valgkamp tæt.


