4.2 C
Randers
fredag, april 19, 2024

Michael Aastrup Jensen genvalgt til udenrigspolitisk ordfører

Tirsdag blev Michael Aastrup Jensen af en enig folketingsgruppe genvalgt på den tunge og betydningsfulde post som udenrigsordfører for Venstre.

»Jeg er naturligvis glad for at gruppen igen peger på mig som udenrigsordfører. Det er en anerkendelse af det arbejde jeg har lagt det sidste år på udenrigsområdet. Som hovedforhandler på rejserestriktionerne tilbage i foråret, de danske IS-terrorister i Syrien og seneste med Afghanistan har der været nok at se til. Derfor er jeg også glad for folketingsgruppens opbakning,« siger Michael Aastrup Jensen.

Udenrigsordfører posten er traditionelt set en af de tungere ordførerskaber i Folketinget. Både i Venstre og de øvrige partier, er det et område med stor bevågenhed og som kræver en stor indsigt i et meget varieret område.

»Selvom jeg i mit ordførerskab berører alle dele af dansk udenrigspolitik er Østjylland fortsat mit område, og hvorfra mit politiske arbejde udspringer. Der er ingen tvivl om at det udenrigspolitisk arbejde fylder ufattelig meget i min dagligdag, men det gør de lokale sager og kampen for at gøre Østjylland endnu bedre også. Jeg bor stadigvæk i Randers, pendler på E45 og benytter de mange kulturelle tilbud i Østjylland samme med min familie,« fortæller han.

Udover udenrigsordførerposten beklæder Michael Aastrup Jensen også posten som næstformand for Udenrigspolitisk Nævn i Folketinget.

Relaterede artikler

Nyeste artikler