3.6 C
Randers
fredag, april 26, 2024

Morsom danseforestilling om voksenlivet

”Hvis jeg bliver voksen” er en forestilling til alle dem, der er voksne. Til dem, der vil være det. Til dem, der tror, at de er det. Og til dem, der aldrig bliver det.

Sådan lyder det fra folkene bag den danseforestilling, der snart kan opleves på Randers Teater.

Er det at være voksen synonymt med at være kedelig, stivsindet, uinspireret, mens det ungdommelige modsat repræsenterer det sexede, det spontane og inspirerende? Hvorfor er vores syn på voksne ofte, at de er så gabende kedelige? Åd ungdommen simpelthen alle glæderne og efterlod tømmermændene og ansvaret til de voksne?

Det er nogle af de spørgsmål, der danner baggrunden for ”Hvis jeg bliver voksen”, der er anden forestilling i sART Danseteaters trilogi om de tre livsfaser alderdom, voksenliv og barndom. Sidste sæson kunne den første del ”Hvis jeg bliver gammel” opleves på Randers Teater, men forestillingerne kan sagtens ses hver for sig. 

Forestillingen, der beskrives som en humoristisk, rørende og fysisk forestilling med overraskelser og genkendelige billeder fra publikums egen tilværelse, er blevet til med inspiration fra forskellige danse-workshops. To af dem blev afholdt på Randers Teater med deltagelse af både unge og ældre randrusianere.

”Hvis jeg bliver voksen” spiller på Randers Teater både den 18. og 19. november kl. 19.30.

Fakta

● Medvirkende: Amalie Drud Abildgaard, Camilla Stage, Jan Vesala, Kasper Buus
● Koreograf og instruktør: Sofie Christiansen
● Dramatiker, forfatter: Sofie Christiansen, Trine Wisbech og de medvirkende
● Scenograf: Julie Forchammer
● Lysdesigner: Jens Hansen

”Hvis jeg bliver voksen” er en co-produktion mellem sART Danseteater og BaggårdTeatret

Relaterede artikler

Nyeste artikler