11.9 C
Randers
onsdag, oktober 28, 2026

Motorcyklist dræbt i ulykke

En motorcyklist er blevet dræbt i en ulykke ved krydset Mejlbyvej og Guldbjergvang ved Mejlby nord for Randers.

Kl. 11.02 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om et færdselsuheld mellem en bus og en motorcykel.

En 81-årig motorcyklist er onsdag formiddag død i forbindelse med en trafikulykke øst for Mejlby.

Det oplyser Østjyllands Politi i en myndighedsmeddelelse.

Hændelsen fandt sted i krydset mellem Mejlbyvej og Guldbjergvang, der har været lukket for gennemkørsel i alle retninger.

Østjyllands Politi skriver i en opdatering på Politi Update kort før klokken 14, at krydset igen er farbart, da undersøgelser på stedet er blevet færdiggjort.

»Vores undersøgelser skal nu klarlægge det endelige hændelsesforløb forud for ulykken. Vi har derfor på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger i sagen,« skriver politiet.

Ifølge TV 2 Østjylland var det en regionalbus i rute, der var involveret i ulykken.

Midttrafik oplyser til mediet, at der er taget hånd om både chauffør og passagerer.

»Der var fire passagerer i bussen, og de er alle blevet tilbudt krisehjælp, siger Britta Charmig, der er kommunikationskonsulent hos Midttrafik,« til TV2 Østjylland.

De pårørende er underrettet, skriver politiet.

Krydset mellem Mejlbyvej og Guldbjergvang er igen farbart i alle retninger.

Relaterede artikler

Nyeste artikler