8.1 C
Randers
torsdag, april 25, 2024

Munkhøjskolen bliver NaturligVis

Jagten på naturglæden er sat ind på Munkholmskolen i Randers. Lærere og pædagoger fra indskolingen har netop været på “NaturligVis-kursus”, hvor de har lært at undervise i vildtmad og sankning. Det sker som en indsats for at styrke naturglæden hos folkeskoleeleverne.

Én dag om ugen er eleverne i indskolingen på Munkholmskolen ude i naturen i fire lektioner i streg. Et tiltag, som skolen har sat i værk for at styrke elevernes naturglæde og -kendskab. Lærere og pædagoger fra indskolingen har derfor netop været på et kursus, der skal inspirere til nye måde at bruge udeskolen på.

»På Munkholmskolen har natur og udeliv en rigtig høj prioritet. Vi ser helt tydeligt, at et øget fokus på oplevelser og undervisning i naturen har flere gavnlige fordele for eleverne. Helt konkret oplever vi, at eleverne får styrket deres kondi og samtidig ser vi, at deres viden og læring sætter sig på en helt anden måde, når de er i et “gørefelt” og selv har hænderne i jorden,« fortæller Birgitte Davidsen, der er skoleleder på Munkholmskolen i Randers.

“Bliv Naturligvis”, der udbyder kurset “NaturligVis”, er et formidlingsprojekt, der er skabt i et samarbejde mellem Danmarks Jægerforbund og Danmarks Sportsfiskerforbund og støttet af Nordea-fonden. Formålet med projektet er at bringe naturen ind i klasselokaler og dagtilbud og på den måde styrke naturglæden hos børn og unge.

»Kurset har givet os et rigtig godt indblik i, hvordan hjernen og naturen hænger sammen. Og at naturen er med til at give en anden form for ro hos børnene, der gør noget godt i en undervisningssammenhæng. Jeg glæder mig til at omsætte den viden, vi har fået med os og bruge naturen i undervisningen til at give positive oplevelse. Og så har vi også fået en masse bålgrej, så vi er klar til at lave vildtmad med vores elever,« fortæller Bettina Barker, der er underviser på Munkholmskolen og tidligere på året havde tilmeldt indskolingen til en konkurrence ved NaturligVis om et kursus for lærerteamet, som de var så heldige at vinde.

Natur-Mikkel udfordrer lærere og pædagoger på vildtmad i skoven ved Munkholmskolen

Relaterede artikler

Nyeste artikler