7.5 C
Randers
søndag, april 28, 2024

Narkosælger gik i nettet

Betjente fra Østjyllands Politis Specialpatrulje udgav sig onsdag eftermiddag for at være en interesseret narkokøber og tog kontakt til en Snapchat-profil, som der angiveligt blev solgt stoffer fra.

Sælgeren indvilligede i at mødes ud for en adresse i Randers C, hvor der skulle købes en mindre mængde kokain.

Ved ankomst til aftalt tid gav betjentene sig til kende, og den 35-årige mand, som var mødt op for at sælge narko, blev anholdt. Han blev under en efterfølgende visitation fundet i besiddelse af kokain og blev sigtet for salg af narko.

I bilen, som han var ankommet til stedet i, sad en 34-årig kvinde, som ligeledes blev fundet i besiddelse af kokain og nogle tusinde kroner i kontanter, som formodes at stamme fra salg af narko. Hun blev også sigtet for salg af narko og anholdt.

De to personer blev taget med på stationen, og både kokain og kontanter blev beslaglagt med henblik på senere konfiskation og destruktion.

Relaterede artikler

Nyeste artikler