I anledning af udgivelsen af bogen »Butiksliv i Randers« inviterer Randers Amts Historiske Samfund og Stadsarkivet i Randers til en festlig reception i Helligåndshusets store sal.
Bogen er blevet til i et samarbejde mellem Randers Stadsarkiv og Randers Amts Historiske Samfund.
Bogen »Butiksliv i Randers« er blevet til i et samarbejde mellem Randers Amts Historiske Samfund og Stadsarkivet i Randers. Den samler en række artikler fra Stadsarkivet, som tidligere har været bragt i Amtsavisen.
Indledningsvis får læseren en historisk gennemgang af Randers som købstad og handelsknudepunkt for store dele af Jylland, fra storhedstiden og frem til i dag.
Artiklerne i »Butiksliv i Randers« viser handelslivets udvikling fra købmandsgårdenes tid, til de efterhånden ombygges til butikker med store glasfacader beliggende side om side med nybyggerier. En byudvikling, der den dag i dag er kendetegnende for den smukke og særprægede bymidte med caféliv ved byens gamle torvepladser og med store forretninger og de mindre butikker i de smalle gader.
Bogen dykker ned i eksempler på konkrete købmandsgårde og nogle af de mange gamle specialbutikker, der tidligere lå tæt sammen i centrum af Randers. Bogen suppleres med et righoldigt billedmateriale, heraf også nogle der ikke hidtil har været publiceret.
Udgivelsen fejres med taler, og foreningen byder på kaffe og kage. Der vil på udgivelsesdagen være mulighed for at købe bogen til en særlig favorabel pris, og der bydes på kaffe og kage.
Bogreceptionen finder sted tirsdag den 12. august kl. 13.00-15.00. Alle er velkomne