20 C
Randers
fredag, maj 3, 2024

Ny event kommer til Randers – Børn møder vild digter

Natur og Ungdom Randers præsenterer en ny event for børnefamilier på Nordre Fælled med forfatteren Mads Mygind, som lukker nysgerrige og historieglade børn ind i sit digterværksted. Ord sættes sammen og pludselig er der en fortælling.

Det sker søndag 4. februar kl. 13.00-15.30.

Sammen skal deltagerne gå på opdagelse i fortællingernes verden med forfatter Mads Mygind. Aktiviteten er krydret med naturlyde, dufte og farver, der inspirerer til egne små skriveforsøg. Forfatter Mads Mygind vil hjælpe de små historier og digte på vej, så de næsten får deres eget liv.

Eske Thøgersen fra Natur og Ungdom Randers oplyser, at man gennem leg og små skrivefif får en uundgåelig skrivekløe. Eske Thøgersen understreger at alle former for stavning er tilladt. Der er voksne, der kan hjælpe børn, der behøver lidt ekstra skrivestøtte.

Arrangementet afsluttes med hyggelig hjemmelavet mad over bål. Der er gratis adgang og tilmelding er ikke nødvendig. Arrangementet er støttet af Statens Kunstfond. Man mødes ved naturbygningen Myretuen for enden af Gl. Jennumvej, som er der hvor naturområdet Nordre Fælled begynder.

Relaterede artikler

Nyeste artikler