1.8 C
Randers
torsdag, april 18, 2024

Nye bænke og træer skal give Houmeden og Erik Menveds Plads et løft

Fra 8. november og måneden ud vil Houmeden og Erik Menveds Plads gradvist gennemgå en forvandling. Nye bænke, effektlys og flere træer vil højne bylivskvaliteten i området og være med til at styrke stedets identitet.

Projektet vil give nye muligheder for ophold, punktvis effektbelysning og flere træer, så byrummet bliver grønnere og mere indbydende. Med skelen til de stedbundne kvaliteter og de historiske bygninger er bænke og lys specialdesignet til stedet.

Forskønnelsen af byrummet i Houmeden og på Erik Menveds Plads tager sit udgangspunkt i den strategiske plan for, hvordan Randers midtby kan udvikle sig. Planen blev vedtaget af byrådet i 2019 på baggrund af i ideer og ønsker til udviklingsprojekter, som løbende er sendt til forvaltningen – ideer skabt ikke mindst i dialog med en sparringsgruppe og gennem en åben konference om midtbyen.

Planen sætter retningen for udviklingen af midtbyen og har fire indsatsområder:

Noget at komme efter
Inviterende med grønne oaser
Brug midtbyen – hele døgnet
Midtbyen – også om 100 år

I budgetaftalen 2021-2024 er midtbyindsatsen blevet yderligere prioriteret, så der er afsat 4 millioner kroner i hvert af årene 2021-2023. De 12 millioner kroner i alt skal være med til at skabe udvikling i den historiske midtby i Randers, da en levende midtby betragtes som hjertet i Randers som attraktiv bosætningskommune – uanset hvor i kommunen man vælger at bo. Du kan læse mere om den strategiske midtbyplan her

Relaterede artikler

Nyeste artikler