10.2 C
Randers
fredag, marts 29, 2024

Nyrup og Thorning-Schmidt opfordrer østjyderne til at stemme personligt på Nicolai Wammen

Finansminister og tidligere Aarhus-borgmester Nicolai Wammen får i valgkampens absolutte slutspurt markant opbakning fra hele to tidligere statsministre.

Poul Nyrup Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt opfordrer begge i varme toner østjyderne til at sætte krydset personligt ved finansministeren.

I to videoer lægger de tidligere statsministre vægt på, at Nicolai Wammen er den kandidat, de varmt kan anbefale til folketingsvalget på tirsdag. Helle Thorning-Schmidt kalder Nicolai Wammen en utrolig stærk repræsentant for Aarhus og Østjylland, mens Poul Nyrup Rasmussen hæfter sig ved, at Nicolai Wammen har været en dygtig finansminister i svære tider. Ligeledes hæfter Poul Nyrup Rasmussen sig ved Nicolai Wammens indsats for at hjælpe psykisk sårbare unge.

Nicolai Wammen er naturligvis glad for opbakningen. Jeg sætter stor pris på den flotte opbakning fra Helle og Poul. De er to markante tidligere statsministre, som i vanskelige tider har stået i spidsen for Danmark, og jeg sætter meget stor pris på dem begge.

Relaterede artikler

Nyeste artikler