Forskere fra Socialrådgiveruddannelsen på Københavns Professionshøjskole skal i et nyt projekt med støtte fra Offerfonden se nærmere på, hvordan volds- og seksualforbrydelser mod udsatte kvinder i marginaliserede stofmiljøer bedre kan håndteres og forebygges. For selv om kvinderne i stort omfang udsættes for overgreb, anmelder de dem sjældent og ser ofte volden som selvforskyldt og en selvfølge.
Måske kan en øget viden om vold og seksuelle overgreb mod kvinder i marginaliserede stofmiljøer være med til at sikre, at flere kvinder får anmeldt overgrebene og dermed opnår de samme rettigheder som andre ofre for forbrydelser.
Det er baggrunden for forskningsprojektet ’Fysiske volds- og seksualforbrydelser mod kvinder i marginaliserede stofmiljøer’, der frem til 2027 skal lave kvalitative interviews med voldsudsatte kvinder fra stofmiljøer og fagpersoner med tilknytning til organisationer, der arbejder med miljøerne.
Bag projektet står forskerne Kristian Fahnøe og Mette Kronbæk, der begge er lektorer på Socialrådgiveruddannelsen på Københavns Professionshøjskole og forsker i udsathed.
Undersøgelser fra Institut for Folkesundhed viser, at socialt udsatte kvinder har en markant større risiko for at blive udsat for grov vold, seksuelle overgreb og voldtægt end den generelle befolkning.
»Tallene fortæller, at 18 procent af de socialt udsatte kvinder har været udsat for seksuelle overgreb inden for det sidste år, og andelen er formentlig større, for vi ved fra andre undersøgelser i udsatte miljøer, at kvinderne sjældent anmelder overgrebene, og derfor er der også et stort mørketal. For den generelle befolkning er samme tal en procent,« fortæller Kristian Fahnøe.
Jo mindre du er – jo større problemer
I projektet skal de to forskere samarbejde med kvindeherberget Bocentret Sundholm, Reden København, Sundhedsteamet København samt Behandlingscentret KABS og tale med medarbejdere og brugere på tilbuddene. Forskerne har tidligere blandt andet undersøgt marginaliserede stofbrugeres hverdagsliv og ældre stofbrugeres hverdagsliv på herberg.
»Vi har set, hvordan de marginaliserede stofmiljøer ofte er præget af vold, og af at det sociale hierarki bliver sat efter volden. Vi ved også, at svage mænd og primært ældre mænd og kvinder var meget udsat i miljøerne, fordi de ikke kan gøre sig fysisk gældende. Kvinderne er i undertal i stofmiljøerne, og mange af de tilbud, der er til stofbrugere, er lavet til en figur, som er en stereotyp stofbrugende mand, hvilket betyder, at kvinderne ofte ikke opnår samme rettigheder og tilbud og muligheder som mændene,« fortæller Mette Kronbæk og peger på, at kvinderne kun udgør 20-25 procent af miljøet.
Det betyder fx, at de kvindelige stofbrugere ofte underlader at bruge kønsneutrale tilbud om at overnatte eller gå i stofindtagelsesrum, fordi tilbuddene ikke giver dem en mulighed for at blive skærmet.
»De kan ikke forsvare sig, og derfor føler de sig ikke trygge. I miljøet siger man, at jo mindre du er fysisk, jo større problemer har du,« fortæller Mette Kronbæk.
Vold og overgreb som en selvfølge
Hun peger også på en tendens til at volden bliver set på som noget selvfølgeligt, der hører med, når man er en del af et marginaliseret stofmiljø.
»Ofte er fortællingerne om seksuelle overgreb en del af hverdagslivet og noget kvinderne italesætter som deres eget problem. De siger ting som ’I går skulle jeg bare have nogle stoffer, og så gik jeg ind i en bil, og så blevet jeg selvfølgelig voldtaget’. Det er jo forfærdeligt, at nogle mennesker tænker, det er okay, de bliver voldtaget, fordi de ikke har passet på sig selv. Der har været et stort fokus på kvinders rettigheder i forbinde med Me Too-bølgen, og det er på tide, vi også får de mindst privilegerede kvinders rettigheder med,« siger Mette Kronbæk.
Derfor er forskerne optaget af at få opkvalificeret de mennesker, der er omkring kvinderne, så de er opmærksomme på, hvordan de taler om det og håndterer det, selv om de arbejder i et forrået miljø.
»Det, vi andre steder i offentligheden kalder for victim blaming, er også til stede i stofmiljøerne. Både det, at det i andres øjne bliver set på som selvforskyldt og noget, der hører med, når man lever det liv og bevæger sig i de miljøer – men også det, at de udsatte kvinder selv påtager sig skylden,« siger Kristian Fahnøe.
Konsekvensen mangler
Forskerne har i de tidligere projekter også fået indsigt i, at der udover skyldsspørgsmålet er en lang rækker organisatoriske barrierer for at anmelde vold og seksuelle overgreb.
»For eksempel er mange af de steder, man skal henvende sig for at anmelde vold og overgreb, ikke indrettet til det liv, mange stofbrugere har. Det kan være, man skal sidde og vente længe, mens man i virkeligheden har brug for at tage stoffer eller af andre årsager har svært ved at vente,« siger Kristian Fahnøe.
»Det spiller også ind, at de marginaliserede stofmiljøer er præget af vold, og at den vold også er intern i miljøet – det vil sige, at du som offer kan risikere at rende ind i den person, du har anmeldt for en voldtægt, flere gange om ugen. Mange af kvinderne er bange for repressalier,« siger han.
Håbet er, at projektet ved at bidrage med viden og kortlægning af relationer og handlingsforløb i forbindelses med volden og overgrebene kan udvikle en håndteringsmodel til de organisationer, der arbejder med kvinder i marginaliserede stofmiljøer.
»Det er vigtigt, at den her gruppe af kvinder også kan gøre brug af de rettigheder, som andre ofre for kriminalitet har. Rettigheder som at få en bistandsadvokat og få hjælp og tilbud om at blive samlet op. Samtidig er det også vigtigt, at dem, der står bag overgrebene mod kvinderne oplever, at det har en konsekvens,« siger Mette Kronbæk.
Fakta:
Fysiske volds- og seksualforbrydelser mod kvinder i marginaliserede stofmiljøer.
Projektet løber fra april 2024 – april 2027. Fra Københavns Professionshøjskole deltager Mette Kronbæk, Kristian Fahnøe, Sanne Christiansen og Sara Obenhausen Thomar.
Forskerne har lavet samarbejdsaftaler med kvindeherberget Bocentret Sundholm og Reden København og med Sundhedsteam København og KABS.
Der bliver lavet kvalitative interview med 30 voldudsatte kvinder fra stofmiljøer, fordelt med 10 fra den åbne stofscene på Vesterbro, 10 fra andre dele af Københavns kommune og 10 fra Storkøbenhavn. Desuden interviewes 10 fagpersoner med tilknytning til forskellige organisationer, der arbejder med kvinder i stofmiljøer.
Endeligt skal fagpersoner på de deltagende tilbud kortlægge 50 handlingsforløb i forbindelse med kvinder fra stofmiljøer bliver udsat for volds- og seksualforbrydelser.
Kortlægninger skal afdække barriererne for at kvinderne anmelder disse forbrydelser.
