9.1 C
Randers
torsdag, november 14, 2024

Nyt kunstværksted åbner i Randers med keramik- og billedkunstner Mia Brejnholm Nielsen

Keramik- og billedkunstner Mia Brejnholm Nielsen, en erfaren kunstner fra Randers, har valgt at leve sin drøm ud ved at åbne sit eget værksted.

Under navnet “Sortestreger” vil Mias nye værksted på Mariagervej 20 i Randers tilbyde et nyt sted for kunst, keramik og workshops. Der vil også være mulighed for at købe Mias kunst og keramik.

Mias passion for billedkunst, keramik og andre projekter har længe inspireret hende til at skabe et rum for deling af sin kreativitet. Gennem årene har hun afholdt en lang række workshops i byen. Hun er en erfaren underviser, men fra nu af vil disse blive gennemført under hendes eget navn – en beslutning, der markerer en spændende ny fase i hendes karriere.

Lokalerne på Mariagervej indeholder både galleri og værksted til både billed- og keramikkunsten. Dette skaber et unikt miljø, hvor publikum kan opleve de mange facetter af Mias talent direkte – fra udstillinger af færdige værker til workshops med mulighed for at dykke dybere ind i kunsten selv.

“Sortestreger” frem til at bidrage til den lokale kulturelle scene i Randers-området.

Mias kunstværksted Sortestreger åbner med en reception og åbent hus lørdag d. 16. november kl. 11-15. Der vil være lidt godt til ganen og mulighed for en snak med Mia.

Nyt kunstværksted åbner i Randers med keramik- og billedkunstner Mia Brejnholm Nielsen
Foto: Martin Ballund
Foto: Martin Ballund

Relaterede artikler

Nyeste artikler