10 – 12 procent af alle kvinder i Danmark får en fødselsdepression. Det kan have store konsekvenser for både mor, barn og resten af familien. Nu tilbyder Sundhedsplejen i Randers Kommune hjælp til kvinder med efterfødselsreaktioner.
Det er ikke alle mødre, der bliver ramt af en masse store, vidunderlige følelser eller ubetinget kærlighed til det nyfødte barn. Men mange kvinder forsøger at skjule det, hvis de har det svært i rollen som mor.
»Over ti procent af alle kvinder udvikler en fødselsdepression i let eller svær grad, men det er stadig tabubelagt at snakke om de svære følelser, der kan være forbundet med moderskabet. Derfor er der mange, der prøver at dække over dem, og så føler man sig ofte alene og utilstrækkelig,« fortæller Iris Hjuler, sundhedsplejerske i Randers Kommune.
Siden 2011 er førstegangsfødende i Randers blevet screenet for fødselsdepression, men i mange år har den eneste mulighed for Sundhedsplejen været at henvise til egen læge og eventuelt opfordre til at søge anden hjælp.
Nu har Sundheds-, Idræts- og Kulturudvalget i Randers Kommune bevilget midler til en indsats, der forløber fra efteråret 2021 til efteråret 2022. Med indsatsen følger, at man screener alle nybagte mødre og ikke kun førstegangsfødende og tilbyder hjælp til dem, der har behov for det.
Du er ikke alene
Jo hurtigere, man opdager en fødselsdepression, jo lettere er den at behandle. Derfor kan en tidlig indsats afbøde konsekvenserne og afkorte depressionen, så den ikke udvikler sig til en langvarig og behandlingskrævende sygdom med vidtrækkende konsekvenser for den ramte, familien og det lille barn.
Formålet med Sundhedsplejens tilbud er at tilbyde alle kvinder med efterfødselsreaktioner rettidig og kvalificeret hjælp.
“»Der er både mulighed for individuelle samtaler og gruppeforløb. Et gruppeforløb kan være særligt givende, fordi man slipper af med følelsen af at være alene med svære følelser. Man henter støtte hos hinanden, og samtidig kan man blive inspireret af, hvordan andre mødre takler situationen,« siger Iris Hjuler.
Sundhedsplejersken fortæller også, at fødselsdepressionen er en tilstand, der kan ramme alle typer af kvinder i alle samfundslag. Hvis man har haft en svær graviditet, en hård fødsel eller et uroligt eller meget grædende barn, så er man i øget risiko for at udvikle en efterfødselsreaktion. Samtidig kan det være en udløsende faktor, at man i forvejen har for høje forventninger til rollen som mor og generelt stiller for store krav til sig selv.
Det skal være så let og lyserødt
Glansbilledet af moderskabet trives i høj grad på de sociale medier som facebook og instagram.
»Det skal være så let og lyserødt at blive mor. Børneværelset skal dekoreres i den rigtig stil og i de rigtige farver, og der er ikke grænser for de ting, man gerne vil nå i løbet af sin barsel. Jeg snakker meget med mødre om at sætte forventningerne ned. Det er alt for let at føle, at man fejler, når man sigter efter glansbilledet af moderskabet,« siger Iris Hjuler og fortsætter:
»Jeg har aldrig mødt en nybagt mor, der ikke har bekymringer. Langt de fleste er trætte, og det er kun naturligt at føle sig trist, afmægtig og på dybt vand i den nye rolle engang imellem. Men hvis man er ked af det hver dag, ligger søvnløs med bekymringer og ikke længere kan føle glæde ved noget, så skal man have hjælp,« understreger hun.
Hvis man er nybagt mor og gerne vil have hjælp til at håndtere de svære følelser i forbindelse med moderskabet, som man måske har forsøgt at ignorere eller dække over, så kan man tage kontakt til sin sundhedsplejerske og få hjælp.
