Pressenævnet udsender nu en vejledning til ofre for forbrydelser og ulykker.
Flere ofre og øjenvidner til skyderiet i Fields sidste søndag blev umiddelbart efter hændelsen opsøgt af journalister fra flere medier.
En del af de interviews som blev udsendt direkte, er senere blevet slettet, fordi de involverede var dybt chokerede, hvilket gav anledning til en stærk kritik af medierne.
Derfor har Pressenævnet nu udsendt en særlig vejledning til ofre for forbrydelser og ulykker.
Har du eller dine nærmeste været ude for en ulykke eller en forbrydelse, vil journalisterne måske gerne tale med dig.
Medierne afgør selv, om de vil skrive om den forbrydelse eller ulykke, som du, dine nærmeste eller dine naboer har været involveret i. Men det er dig, der bestemmer, om du vil stille op til interview eller fotografering. Selv om du siger nej, kan du dog ikke forhindre, at medierne skriver om hændelsen.
Uanset om du siger ja eller nej til medierne, så skal medierne overholde de vejledende regler for god presseskik, som er en del af lovgivningen på området.
Medierne skal vise hensyn
Mange vil gerne fortælle medierne om deres oplevelser i forbindelse med en ulykke eller en forbrydelse, mens andre helst vil være i fred. Uanset hvilken holdning du har til medierne, så skal medierne følge de vejledende regler for god presseskik. Reglerne fastslår, at ofre for forbrydelser eller ulykker skal vises størst muligt hensyn. Det samme gælder vidner og pårørende til de implicerede. Det gælder, uanset om du siger ja eller nej til at tale med medierne.
Hvis du ikke ønsker at have kontakt til medierne, har du ret til at sige til en journalist eller fotograf, at du ikke vil tale med vedkommende. Det gælder uanset, om de ringer til dig, ringer på din dør, mailer, stopper dig på gaden eller kontakter dig via Facebook, Twitter eller et af de andre sociale medier.
En måde at give medierne besked på, at du ikke ønsker kontakt til journalister, er at hænge en seddel på din dør med besked om, at du ikke vil tale med journalister. Du kan også indtale en besked på din telefonsvarer og skrive på Facebook etc., at du ikke ønsker at tale med journalister.
Få hjælp af en ven
Er du ramt af sorg eller chok, kan det være en stor hjælp at få en ven eller et familiemedlem, der har mere overskud, til at tage sig af alle henvendelser. Lad din hjælper være den, der tager din telefon og åbner døren. Vedkommende kan så enten videregive det, du vil sige, udvælge de medier, du vil tale med, eller afvise dem og sige, at du ikke ønsker at blive kontaktet.
Du kan klage over medierne
Har medierne bragt noget i en udsendelse eller en artikel, der er forkert, eller som du føler er krænkende, kan du klage.
Du har 12 uger til at klage enten til mediet eller til Pressenævnet. Fristen regnes fra den dag, udsendelsen eller artiklen har været bragt. Overskrider du den tidsfrist, mister du din ret til at klage.
Har du først klaget til mediet, og mediet afviser klagen, kan du herefter klage til Pressenævnet. Her har du også en frist på 12 uger. Fristen gælder fra den dag, du får svar fra mediet. Har du ikke selv kræfter til at klage til Pressenævnet, kan du give en anden fuldmagt til at klage på dine vegne.
I klagen skal der stå, hvad sagen handler om, hvilket medie det drejer sig om, og hvorfor du vil klage. Pressenævnet svarer gerne på spørgsmål om, hvordan du skal klage.
Når Pressenævnet modtager klagen, kigger nævnet først på, om du har overholdt tidsfristen. Dernæst bliver mediet bedt om at forklare sig. Når nævnet har både din version og mediets version af, hvad der er sket, tager Pressenævnet stilling til sagen.
Hvis Pressenævnet er enig med dig i, at der er tale om et brud på de presseetiske regler, kan det medie, der har krænket dig, blive pålagt at bringe Pressenævnets kendelse. Pressenævnet kan derimod ikke behandle krav fra dig om erstatning.
Du er altid velkommen til at kontakte Pressenævnet, hvis du har yderligere spørgsmål om, hvordan du skal klage. Landgreven 4, 4. 1301 København K Fax: 33 15 84 64 Telefon: 33 15 55 64 E-mail: sekr@pressenaevnet.dk
