4.9 C
Randers
mandag, december 23, 2024

Omsorgsudvalget besøger kommunens tilbud

Efter en tur rundt på fem af Randers Kommunes omsorgstilbud er omsorgsudvalget nu endnu bedre klædt på til at fortsætte det politiske arbejde. Formålet med turen var at give politikerne bedre indsigt i både borgere og medarbejderes hverdag

Det var et engageret og spørgelysten omsorgsudvalg, der onsdag besøgte fem af kommunens omsorgstilbud. Dagen begyndte i det nye genoptræningscenter, der ligger i Nellemann-bygningen. Her blev de budt velkommen af ledere og fagpersonale og fik en rundvisning i det moderne center, som mange borgere netop nu er eller har været i kontakt med.

»Jeg får rigtig meget ud af at komme ud i virkeligheden, det er nødvendigt for mig, for at jeg kan udføre udvalgsarbejdet bedst muligt. I dag har vi fået et godt indblik i nogle af kommunens forskellige tilbud på omsorgsområdet, men der er meget mere, vi gerne vil opleve. Vi har brug for at kende den virkelige verden og vide, hvad borgerne og personalet oplever i hverdagen,« siger Ellen Petersen, formand for omsorgsudvalget.

Selvom byrådsmedlemmerne i omsorgsudvalget allerede har stor viden og indsigt på området, så er der endnu meget, de kan lære. Formanden for udvalget tror da også på, at den slags ture kan bidrage til, at udvalget kan se tingene i et nyt lys:

»Nu skal vi hjem og evaluere besøgene, og så fortsætter vi med arbejdet, jeg ser nu mange ting i et nyt perspektiv, og det er vigtigt, så vi kan tænke nye tanker sammen med forvaltningen,« siger Ellen Petersen.

Udvalget besøgte: Genoptræningscenter Nellemann, Hospice Lindevænget, Huset Nyvang, Træningshøjskolen Åbakken og Tryghedshotel

Deltagere:

Ellen Petersen
Jesper Gade
Karen Lagoni
Jens Peter Hansen

Relaterede artikler

Nyeste artikler