15.2 C
Randers
lørdag, juni 22, 2024

Opgravning af lig, identifikation og obduktion af døde gav PTSD

Efter 35 år som politimand blev Hans Christian Mortensen fra Randers afskediget fra korpset på grund af PTSD. Den fik han efter at have medvirket til at grave lig op, obducere dem og overgive ligene til familierne i Kosovo. Desuden var han blevet truet og overfaldet af de dræbtes familie, når ligene skulle overgives.

Krigen i Kosovo sluttede i 1999. Før under og efter var tusindvis af flygtninge fra Kosovo og resten af Balkan flygtet til Europa.

De første flygtninge fra Balkan ankom til Danmark i slutningen af april 1999. Randers Kaserne var få år forinden blevet lukket, og man fandt, at det var et ideelt sted at huse nogle af de mange flygtninge.

Hans Christian Mortensen kom i 2000 til at gøre tjeneste i Udlændingeafdelingen ved Randers Politi. En stor del af arbejdet drejede sig på det tidspunkt om flygtningene på Randers Kaserne.

Den daværende Udlændingestyrelse fremsendte afgørelser om familierne eller enkelt personer kunne få ophold i Danmark. Det var ikke en let opgave for ham at meddele afslag på f.eks en ansøgning om asyl.

Når den politimæssige del var overstået, tog Hans Christian Mortensen sig tid til at snakke med flygtningene. Han fandt det var spændende at høre om Kosovo. Den alvorlige del var når flygtningene begyndte at snakke om, at de ikke kunne vende hjem. Årsagerne var mange, men ofte fordi de var bange for stadig at blive forfulgt uagtet krigen var ovre, men også fordi de havde mistet alt.

Privatfoto

Efter mange fortællinger besluttede Hans Christian Mortensen at søge om at blive sendt til Kosovo. Efter både fysiske, mentale og sproglige test blev han udsendt i februar 2002. Han vidste ikke hvilken opgave der skulle løses, men blot, at han skulle gøre tjeneste for FN. En 9 måneders kontrakt med mulighed for forlængelse til 12 måneder blev underskrevet.

Han vidste ikke hvad han kom ned til på trods af at han stillede mange spørgsmål. Han kom ned til sønderskudte bygninger, problemer med strøm, vand, renovation, logistik samt andre problemer, som hører med til en krigszone.

Hans Christian Mortensen fik tildelt et job på Station Nord i Pristina, som ordenspolitibetjent. Det var et meget hårdt område med narko, drab og bortførelse blev der sagt.

En norsk kollega der kom i det hus, hvor Hans Christian Mortensen boede, opfordrede ham derfor til at ansøge om at blive ansat i Missing Persons Unit. Det lød spændende så en ansøgning blev straks afleveret og allerede dagen efter, var han til samtale og fik jobbet i ”Missing Persons Unit, Identification.” Til samtalen var det blevet fremlagt og forstået således, at det var samtale med familierne til personer der var forsvundet under krigen, samt at finde de forsvundne personer.

Det viste sig ret hurtigt at samtalerne omkring omstændighederne hvordan personerne var forsvundet var korrekte. Der var dog ikke fortalt om at det var ofre fra krigens grusomheder.

Hans Christian Mortensen gik dog til opgaven og allerede i april måned blev han udnævnt til teamleader for den gruppe, der havde med de serbiske krigsofre at gøre.

I juni måned blev han forespurgt om han ville være chef for identifikationsafdelingen og således være ansvarlig for identifikation af alle de krigsofre, der blev fundet i Kosovo.

Det var en helt anden måde at arbejde på, og ikke gængs politiarbejde, som han kendte fra Danmark.

Arbejdet med de mange til dels opløste lig satte sine spor

Artiklen fortsætter under billedet

Privatfoto

Ved hjemkomsten blev Hans Christian Mortensen indkaldt til en obligatorisk hjemkomstsamtale med sin chef. Agendaen var dog anderledes end forventet idet han i samtalen blev beskyldt for at have svigtet sine kolleger ved at rejse ud, ligesom chefen oplyste, at han nok skulle sørge for at Hans Christian Mortensen ikke kom videre i politiet.

Ved debriefingen i april 2004 rettede han sammen med sin ekskone diskret henvendelse til en politileder og forespurgte om det var muligt at få professionel hjælp til at bearbejde nogle af de oplevelser, som han havde haft gennem et års udstationering.

I forvejen havde han forsøgt at fortrænge de forfærdelige oplevelser, og de mareridt som kom hver nat. Reaktionerne kom 8 måneder efter hjemkomsten.

Brød sammen

Den 26. december 2004 sad alle klæbet til fjernsynet for at følge med i tsunami-katastrofen i Asien. Det gjorde Hans Christian Mortensen også sammen med en kollega, som han besøgte i København.

Pludselig dukkede en lastbil op på skærmen, som var fuldstændig identisk med de biler, som havde bragt ca. 40 lig fra Serbien, og som havde været begravet i længere tid.

»Så kørte hele filmen for mig. Jeg tudbrølede. Rystede over hele kroppen, og kunne slet ikke finde ro,« fortæller han.

Det skulle vise sig, at reaktionen kom to måneder for sent til at kunne blive anerkendt som arbejdsskade.

»Man kan åbenbart ikke have PTSD, hvis ikke det viser sig inden for 6 måneder, sådan var reglerne dengang« konstaterer Hans Christian Mortensen.

Den 5. januar går han til sin daværende chef, hvor han beder om at få hjælp, men det bliver slået hen til noget, som ikke havde med hans udsendelse at gøre. »Det lykkedes at få kontakt til den daværende afd C i København, hvorefter jeg fik tildelt psykologhjælp. Men hun refererede til min chef. Det blev dokumenteret ved, at han kunne citere fra et besøg hos psykologen, på trods af hendes tavshedspligt,« oplyser Hans Christian Mortensen, og dermed sluttede det samarbejde.

Tør ikke stå frem af frygt for at miste jobbet

Alle andre fortalte ham, at de ikke havde lyst til at høre om krig og ødelæggelser, og derfor blev han efterhånden flov over at tale om sine oplevelser i Kosovo.

Senere blev han henvist til en klinik, men turde ikke gå i yderligere behandling af frygt for at miste sit arbejde ved Politiet.

Han er sikker på, at han ikke er alene, men problemet er, at ingen tør stå frem, af frygt for at miste deres job.

PTSD er ikke en arbejdsskade.

I 2013 kom der nye regler og det blev muligt at få chancen for at anmelde oplevelserne som arbejdsskade, selv om Hans Christian Mortensen først var brudt sammen 8 måneder efter hjemkomsten i 2004. Med hjælp fra Østjyllands Politiforening blev der sendt en ansøgning til Arbejdsskadestyrelsen med henblik på at få kendt hans PTSD anerkendt som en arbejdsskade.

Det blev afslået, med henvisning til, at hans oplevelser med opgravning af lig, identifikation af lig samt udlevering af lig som var nakkeskudt ikke var tilstrækkelig til at opnå erstatning. Denne beslutning anker Hans Christian Mortensen til Ankestyrelsen, men også her får han afslag.

Chokerende afslag fra Ankestyrelsen

Ankestyrelsens begrundelse for afslag er rystende:

»Du pointerer dine arbejdsmæssige belastninger under udsendelsen til Kosovo i 2003 og 2004 dagligt bestod i modtagelse af eller opgravning af lig. Alle likviderede personer. Identifikationer og obduktioner af ligene samt udlevering af ligene af de identificerede lig til de pårørende.

Du har medsendt en årsrapport om 2003, som jeg sendte til min chef. Det fremgår heraf at der i 2003 var 392 udleveringer, hvoraf Hans Christian Mortensen var med til at overlevere 3/4 af disse.

Du pointerer samtidig, at der var tale om særdeles belastende arbejdsopgaver, som bl.a. indebar voldsomme syns- og lugteindtryk ved obduktion af helt ekstraordinær karakter.

Også opgaven med udlevering af lig til pårørende var i de fleste tilfælde stærkt følelsesmæssigt belastende, og udviklede sig i flere tilfælde til truende situationer over overgreb.

Du anfører at udlevering ofte kunne sidestilles med underretning af pårørende, hvorfor alene antallet af udleveringer, som Hans Christian Mortensen deltog i, viser han har været udsat for en ekstrem psykisk belastning.

Ved den ene episode var han til underretning om dødsfald hos en mands familie, der var meget ophidset og råbte og skreg. De trængte Hans Christian Mortensen og hans kollega op mod muren, og begyndte at slå, så han måtte knæle til jorden og beskytte sit hoved, og øverste del af kroppen.

Situationen var meget anspændt og han følte stor afmagt og frygt.

Ved en anden episode udviklede en underretning til en familie sig farligt, da en mand kom løbende med en stok/kæp i hånden. Han slog adskillige gange mod Hans Christian Mortensen og hans kollega inden han blev passiviseret. Også i denne situation følte Hans Christian Mortensen stor afmagt og frygt.

En tredje episode blev Hans Christian Mortensen og en kollega omringet af en menneskemængde som råbte og skreg i deres ansigter, og begyndte at skubbe fra alle sider, så det var svært at holde balancen.

Hans Christian Mortensen følte afmagt og angst over at være tæt omringet og sikker på, at den eneste måde at komme derfra i live var, at der var nogen i gruppen, som forstod engelsk og forstod, at vi var fra det internationale politi.

Vi bemærker, at vi ved vores seneste afgørelse i Hans Christian Mortensens sag, har lagt vægt på hans egne oplysninger om de arbejdsmæssige belastninger.

Vi vurderer at den nu udbyggende skrivelse er i overensstemmelse med hvad der er beskrevet i speciallægeerklæringen.

Vi vurderer at belastningen har været særdeles belastende, men ikke i en grad så de kan karakteriseres som exceptionel truende eller af katastrofeagtig karakter, hvilket er en betingelse for at kunne stille diagnosen PTSD.

Situationerne skal være så konkrete, at man har været direkte udsat for beskydninger eller trusler om beskydninger. Har beføjelser i fare i forbindelse med kørsel i minerede områder, eller har påkørt en vejsidebombe eller har oplevet granatnedslag af mortérangreb på tæt hold.

Ifølge den seneste speciallægeerklæring opfyldte Hans Christian Mortensen alle kriterier for at få godkendt sin sag, men lige lidt hjalp det til trods for at speciallægen var udpeget af Arbejdsskadestyrelsen.

Artiklen fortsætter under billedet

Privatfoto

Han blev afskediget fra politiet med virkning fra den 30. november sidste år. I afskedigelsen er følgende årsag angivet: ”Afskediget på grund af svagelighed.”

»Svagelighed er det grimmeste ord, jeg har set i en afskedigelse, i stedet kunne man skrive tilskadekomst i tjenesten,« mener Hans Christian Mortensen.

Indtil 2012 var der ingen, som ville høre på veteranerne. Hverken politikerne eller Arbejdsskadestyrelsen.

Først i 2013 kom en lov, som indebar, at veteranerne kunne få prøvet deres sag, selvom der var gået mere end 6 måneder.

Artiklen fortsætter under billedet

Undersøgelse af tøj fra et barneoffer (privatfoto)

En dom fra landsretten i 2020 har efterfølgende underkendt Ankestyrelsens principper for hvornår en PTSD kan anerkendes som arbejdsskade. Dommen siger, at selvom der er gået flere år efter udsendelsen, så kan PTSD stadigvæk skyldes udsendelsen.

Hans Christian Mortensen har indgivet to anmeldelser til arbejdsskadestyrelsen/AES. Begge blev afvist. Begge afgørelser blev anket til Ankestyrelsen, men også her blev de afvist.

Nu er sagen gået i Retten og vurderes i øjeblikket af Retslægerådet.

Spreder godt humør i Randers FC

Hans Christian Mortensen fik ikke lov til at gå arbejdsløs. Den lokale fodboldklub fik hurtigt øje på den tidligere politimands færdigheder, styrker og kvalifikationer.

Derudover lægger han et stort arbejde for andre veteraner, som formand for Danmarks Veteraner Kronjylland. Et arbejde, som hyldes af alle andre veteranforeninger i hele landet.

Det var således ikke mindst takket være hans indsats, sammen med andre veteraner i Randers, at Randers Kommune blev udnævnt som ”Årets Veterankommune”

Hans indsats for at hjælpe andre mennesker burde være honoreret med medaljer og anerkendelse, og ikke med en afskedigelse. Men politifolk har aldrig fået den anerkendelse som de fortjener.

I dag smitter Hans Christian Mortensens gode humør og hjertelige latter igen til glæde for sine omgivelser. Ikke som politimand, men som uddannelsesvejleder i Randers FC.

Relaterede artikler

Nyeste artikler