4.7 C
Randers
mandag, december 9, 2024

Oplev Psykiatriens Hus på Sindets Dag

Mental sundhed er i fokus på den årlige Sindets Dag. I år inviterer Psykiatriens Hus alle indenfor for at opleve husets tilbud 5. oktober 2021.

Randers kommune: »Det er en dag, som sætter fokus på et meget vigtigt emne, og jeg er glad for, at vi hen over de sidste år har oplevet, at det ikke længere er så tabubelagt at have psykiske udfordringer eller sårbarhed. Det er vigtigt for alle mennesker at opleve, at de bliver set, men også vigtigt at man oplever, at der er en plads til én i samfundet. Hér kan Sindets Dag være med til at minde os alle om, hvor mangfoldigt livet er, og hvor mange kræfter og kompetencer også disse borgere har,« siger Rosa Lykke Yde.

Åbent hus i Psykiatriens Hus
Psykiatriens Hus åbner dørene klokken 11.00, hvor besøgende vil kunne finde informationsboder og opleve et lang række aktiviteter.

»Formålet er at skabe opmærksomhed og forståelse for mental sundhed og psykisk sårbarhed. Derfor inviterer vi indenfor i Psykiatriens Hus, hvor alle kan komme og opleve vores aktiviteter og tilbud. Mange mennesker oplever psykisk sårbarhed i løbet af livet. Hvis man lever med psykisk sårbarhed, håber vi, at vi med Sindets dag kan gøre det nemmere at række ud efter hjælp,« siger Tine Horn, som er leder af Center for Psykiatri og Socialt Udsatte i Randers Kommune.

Arrangementet er åbent for alle, som vil komme og opleve det spændende hus.

»I Psykiatriens Hus har vi en bred vifte af aktiviteter som fx malerværksted, kreativt værksted, samværstilbud, NADA akupunktur samt kurser om recovery og mange andre spændende emner. Man kan komme i vores cafe til frokost eller kaffe og kage. Alle er velkomne i Psykiatriens Hus,« siger Tine Horn.

Dagens program
Sindets Dag løber af stablen i Psykiatriens Hus, Gl. Hadsundvej 3 8900 Randers C, tirsdag den 5. oktober 2021 mellem 11.00 og 18.00.

Samme dag er det muligt at opleve to foredrag i gymnastiksalen ved Psykiatriens Hus. Klokken 16.30 – 18.00 fortæller Poul Henning Krog, læge og præst i Svendborg, om balancen mellem tro og videnskab. Klokken 19.00 – 21.00 fortæller foredragsholder Mads Marius om livet med diagnoser. Onsdag d. 6 oktober 19.00 – 21.15 fortæller Jesper Skibby om nedturen efter karrieren som professionel cykelrytter.

Se hele programmet og tilmelding til foredrag på Sindets dag

Dagen er arrangeret af SIND Randers og Randers Kommunes’ Psykiatriens Hus.

Relaterede artikler

Nyeste artikler