17.4 C
Randers
tirsdag, august 11, 2026

Oplev spændende litografer på Strømmen32

I perioden 13. til 29. august præsenterer Strømmen32 en spændende udstilling med litografier af anerkendte kunstnere

Den fredede stationsbygning på Strømmen, Randers SØ, danner rammen for en spændende udstilling af litografier, når Strømmen32 på torsdag den 13. august slår dørene op for en ny udstilling med litografier af anerkendte danske og udenlandske kunstnere, heriblandt Egil Jacobsen og Richard Mortensen.

Gallerist Jesper Temp fortæller, at han har været så heldig at ”få fingrene i” en masse fine litografier med mange forskellige udtryk, nogle farverige, andre mere nedtonede. Der er således noget for en hver smag.

Flere af litografierne er editioner fra Henie Onstad Kunstcenter, Norge, mens andre er fra private samlinger.

I udstillingsperioden er der mulighed for køb af litografierne, hvoraf der findes både indrammede og uindrammede.

Udstillingen vises på Strømmen32 torsdage, fredage og lørdage i perioden 13.-29. august. Galleriet holder åbent torsdage og fredage kl. 11-17 og lørdage kl. 11-15.

Galleriet oplyser, at de gerne åbner dørene for grupper på mindst 10 personer udenfor de nævnte åbningstider, dog kun i udstillingsperioden og kun ved forudgående aftale. Kontaktoplysninger kan man finde på galleriets hjemmeside strommen32.dk.

Litografier af Egil Jacobsen (tv) og Richard Mortensen (th)

Relaterede artikler

Nyeste artikler