4.2 C
Randers
onsdag, april 24, 2024

Overmark: Hykleriet er tykt i ledelsen af børn og Familieafdelingen

News Netavis har bedt Bjarne Overmark om en kommentar til sagen, hvor han mener, at det er upassende for en familiechef at offentliggøre, at hun skal til mandestrip

Vi har modtaget følgende fra Bjarne Overmark:

Min kommentar er at det ikke handler om ytringsfrihed, men om en Familiechef som i mail af 16.8.2021 fra Børn og Skoledirektør Michael Maaløe til de ansatte i forvaltningen blev oplyst at være sygemeldt indtil familiechef Ann Hermansen måtte genvinde sin dømmekraft.

Jeg synes da, Ann Hermansen skal ytre sig alt det hun vil – men i forlængelse af Maaløes mail af 16.8.2021 fandt jeg anledning til at spørge om Hermansens fremtræden på Facebook tydede på at hun nu havde genvundet sin dømmekraft.

Jeg vil da på ingen måde begrænse nogens ytringsfrihed, men pågældende måde at ytre sig på offentligt kan naturligvis påkalde sig kommentarer.

I øvrigt påfaldende at ledelsen i Børn og Skoleforvaltningen pludselig interesser sig for ansattes ytringsfrihed, efter samme ledelse truede en tillidsrepræsentant med sanktioner, da vedkommende på Facebook offentligt forsvarede en kollega, der gennem en periode på 9 måneder blev holdt væk fra den daginstitution, hvor han havde været ansat i næsten 25 år.

Men den modige og seje tillidsrepræsentant lod sig ikke kue og hendes kollega er nu tilbage i Stjernehuset.

Hykleriet er tykt i ledelsen af børn og Familie afdelingen – skallesmækkende mimoser, som hyler op, hvis nogen siger dem lidt imod – men pressens manglende interesse for dybden i den verserende debat giver ledelsesspin frit løb

Relaterede artikler

Nyeste artikler