0.3 C
Randers
tirsdag, december 6, 2022

Overmark: Tiltale mod tidligere ansat på Plejecenter Tirsdalen skal på dagsordenen

Byrådsmedlem Bjarne Overmark fra Beboerlisten vil have svar på spørgsmål om tiltalen mod den nu tidligere ansatte, som nu er tiltalt for drab og flere drabsforsøg.

Amtsavisen har lavet en gennemgang af sagen, og heraf fremgår det, at allerede i marts 2022 blev det besluttet, at medicinoptælling og dosering til de enkelte borgere på Plejecenter Tirsdalen skulle foretages af to ansatte sammen.

Derfor vil Bjarne Overmark vide, om der er indført tilsvarende procedurer på kommunens øvrige plejehjem.

Samtidig vil han gerne have svar på, hvilke tiltag sagen i øvrigt har givet anledning til på Plejecenter Tirsdalen.

På det førstkommende byrådsmøde fremsætter Bjarne Overmark et forslag om, at Omsorgsforvaltningen snarest skal fremkomme med en revideret plan for medicinhåndteringen på plejehjemmene og ude i borgernes eget hjem. Herunder hvordan sikkerheden omkring medicinhåndtering koordineres med borgernes egen læge.

I en mail til byrådet og direktionen understreger Bjarne Overmark, at ingen er dømt, før de er dømt, og gør opmærksom på, at der kan være grund til at huske på, at en tilsvarende tiltale for langt flere drab i København i 1997 endte med frifindelse.

Relaterede artikler

Nyeste artikler