-4 C
Randers
torsdag, november 21, 2024

Pas på! Højsæson for påkørsel af hjorte starter nu

Højsæson for påkørte hjorte starter nu, og Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 forventer næsten 4000 henvendelser de næste tre måneder. Opfordringen lyder derfor: sænk farten og være opmærksom når du kører bil.

Fra begyndelsen af oktober stiger antallet af henvendelser om påkørte hjorte markant hos Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812. I 2019 modtog vagtcentralen i alt 11.716 henvendelser om påkørte hjorte, hvoraf en tredjedel fandt sted i oktober, november og december. Den kraftige stigning på denne tid af året skyldes, at dagene nu bliver kortere og mørkere.

»Om efteråret er der mange flere hjorte, der kommer galt afsted i trafikken. Vi kan ikke ændre på hjortenes adfærd men til gengæld kan vi prøve at guide bilisterne til at undgå mange ulykker. Hvis de satte farten ned på bestemte strækninger og tidspunkter ville det føre til færre uheld« siger Michael Carlsen, biolog og projektleder hos Dyrenes Beskyttelse.

»Det gælder selv sagt de steder, hvor der skiltes for dyrevildt, men også generelt omkring skov, eng, levende hegn eller lignende langs vejen. Især i de mørke timer eller omkring skumring og dæmring,« påpeger han.

Michael Carlsen anbefaler at man som bilist er ekstra påpasselig når man kører bil de kommende måneder. Hjortene er mest aktive fra solnedgang til solopgave og det betyder at det er i dette tidsrum, at flest hjorte krydser vejene. Derfor skal man holde ekstra øje med hjorte i trafikken lidt før solen går ned og til lidt efter solen er stået op i efterårs- og vintermånederne.

Mere viden skal lede til færre ulykker
Sidste år var der rekord i antal af hjortepåkørsler. En måde at få tallet til at falde igen, er ved at danskerne får mere viden om hvordan hjortene bevæger sig rundt i trafikken.

»Danskerne har brug for mere viden om ulykkerne for at kunne undgå dem. Ser vi f.eks. på Aalborg Kommune, så er det suverænt den kommune med flest påkørsler ifølge vores tal, men det siger ikke nødvendigvis noget om, at risikoen for at påkøre en hjort er størst her. Der er mange faktorer, som man skal tage højde for, før man kan sige noget om risikoen for den enkelte bilist. F.eks. kommunens størrelse, områder med natur, antal veje og trafiktætheden,« siger Michael Carlsen.

Når uheldet er ude
● Ring 1812 hvis dyret er såret – også selvom dyret er løbet væk.
● Bliv på stedet – hvis 1812 ved hvor ulykken er sket, kan de hurtigere sende hjælp.
● Hold afstand, så dyret ikke stresses.
● Ring til Falck, hvis dyret er dødt.

Kilde: www.paspåhjortene.dk

Sådan undgår du hjortepåkørsler
● Sæt farten ned, når du i skumring, nat eller dæmring kører gennem områder, hvor der er skov, eng, levende hegn eller lignende langs vejen.
● Hold øje med reflekser fra dyrenes øjne. Ser du et dyr ved vejen, så sæt farten helt ned.
● En hjort kommer sjældent alene. Ser du én hoppe over vejen, så tro ikke at faren er drevet over. Der kan godt komme flere.

Når uheldet er ude
● Ring 1812 hvis dyret er såret – også selvom dyret er løbet væk.
● Bliv på stedet – hvis 1812 ved hvor ulykken er sket, kan de hurtigere sende hjælp.
● Hold afstand, så dyret ikke stresses.
● Ring til Falck, hvis dyret er dødt.

Kilde: www.paspåhjortene.dk

Relaterede artikler

Nyeste artikler