8.1 C
Randers
torsdag, marts 28, 2024

Pia Sølvsten Andersen kunne i juni fejre 25-års jubilæum

Onsdag den 15. juni markerede kolleger, venner og familie en milepæl i Pia Sølvsten Andersens arbejdsliv, da hun kunne fejre sit 25-års jubilæum.

Pia blev ansat den 15. juni 1997 ved Randers Tekniske Skole, som undervisningsassistent på Fodterapeutskolen. Forinden var hun blevet sproglig student og siden uddannet Statsautoriseret fodterapeut, hvor hun dimitterede den første februar 1984 i København.

Pia Sølvsten Andersen er en dedikeret fagperson, der igennem sit arbejdsliv har gjort et stort arbejde for udviklingen af det fodterapeutiske område. Hun har undervist i stort sat alle discipliner på fodterapeutuddannelsen og har været med i udviklingen af både materiale til og i revidering af bekendtgørelsen for fodterapeutuddannelsen i 2020 efterfulgt af uddannelsesordningen, der også blev fælles for de to skoler i Danmark.

Pia arbejder for at fodterapien anerkendes, og at uddannelsens betydningen højnes i det danske sundhedsvæsen. Hun er optaget af udvikling og bidrager gerne til faglige drøftelser til gavn for faget, hvilket hun i en periode også har gjort i tilknytning til Landsforeningen af Statsautoriserede fodterapeuter.

Et godt eksempel på livslang læring finder man i Pia, fordi hun hele tiden arbejder på at dygtiggøre sig selv og har nysgerrigheden og lysten til konstant at se på forbedringer og kvalitetsløft. Det var også et sigte i Pias afslutningsprojektet om fodterapeutskolen, da Pia bestod diplomuddannelsen i erhvervspædagogik i 2018 med et 12 tal.

Pia bliver ikke alene rost for sit indgående kendskab til uddannelsen og engagement i det faglige, hun er også meget vellidt blandt kolleger og elever.

Relaterede artikler

Nyeste artikler