3.4 C
Randers
lørdag, april 27, 2024

Plantemarked: En sikker succes

Efter en corona-pause på to år var det populære plantemarked tilbage på Østervold i Randers.

(Se video nederst i artiklen)

Omkring 30 boder var linet op på Østervold i Randers lørdag formiddag, da Haveselskabet i Randers igen havde mulighed for at afholde det traditionsrige plantemarked.

Målt på interessen for at se på planter og blomster vil haverne i Randers og omegn stå i fuldt flor i alle regnbuens farver.

Næstformand i Haveselskabet Mari-Ann Dreier Hansen var meget tilfreds med fremmødet:

»Vi var mange plantenørder som deltog, og solen skinnede, så alle muligheder for en god dag var til stede,« siger hun.

Det var tydeligt, at det kriblede i fingrene på havefolket, og Mari-Ann Dreier Hansen kunne da også konstatere, at der foregik en livlig handel.

»Det er dejligt, at så mange er kommet til plantemarkedet. Jeg synes, at det virker til at haven er blevet mere moderne. Der er flere og flere af min omgangskreds som bliver haveinteresseret,« fortæller hun.

Det var ikke kun planter som blev solgt i år, men også købe pileflet, fuglekasser og uldsokker.

Hvis ikke en ny pandemi kommer, er det sikkert, at der til september i år, og til foråret næste år igen er plantemarked.

Vil vide mere om Haveselskabet Randers kan deres hjemmeside besøges her.

Næstformand i Haveselskab Randers Mari-Ann Dreier Hansen (tv) sammen med formand Kirsten Høgholm (th)

Relaterede artikler

Nyeste artikler