18 C
Randers
tirsdag, maj 26, 2026

Politiet melder om festligt og roligt Royal Run i Randers

Mange tusinde mennesker var mandag samlet i Randers, hvor bl.a. Hans Majestæt Kong Frederik den 10. deltog i Royal Run.

Østjyllands Politi var til stede både til lands, til vands og i luften med patruljer til fods, i bil, på cykel, i båd og med drone, og arrangementet forløb festligt og fredeligt uden større udfordringer.

Tak til alle frivillige, samarbejdspartnere og jer borgere, der mødte op i godt humør, og som alle var med til at gøre det til en glad og rolig dag, selvom der var så mange mennesker samlet i byen.

Østjyllands Politi vil i løbet af dagen lægge billeder fra dagen på deres facebook-profil.

**

Mere nyt fra Østjyllands Politi

Sigtet for vold mod buskontrollør

En kontrollør kontaktede mandag kl. 16.23 Østjyllands Politi og fortalte, at han var blevet udsat for vold af en passager, der havde kørt uden gyldig billet i en bybus i Aarhus midtby.

Ifølge kontrolløren havde han og en kollega stået af med passageren på Silkeborgvej for at give ham en afgift. Her blev passageren pludseligt udadreagerende, vred armen rundt på kontrolløren og skubbede til ham, hvorefter han løb fra stedet.

De to kontrollører fulgte efter og ringede til politiet, der kort efter var fremme. En patrulje fik fat i en 22-årig mand, som blev anholdt og sigtet for vold mod en person i offentlig tjeneste.

Kontrolløren kom umiddelbart ikke noget til.

**

Kørte uden kørekort og havde lattergas i bilen

Østjyllands Politi fik natten til tirsdag kl. 01.02 en anmeldelse om, at nogle personer holdt i en bil ved en drive in-indkørsel til en restaurant på Randersvej i Aarhus N og sugede lattergas.

En patrulje kørte til stedet, hvor de kunne se en 19-årig mand, der sad med to lattergasflasker på passagersædet i bilen. Han blev sigtet for besiddelse af lattergas.

Føreren af bilen, en 24-årig mand, viste sig at være frakendt kørekortet, og han blev derfor sigtet for kørsel i frakendelsestiden.

Relaterede artikler

Nyeste artikler