Selvom valget endnu ikke er udskrevet, buldrer valgkampen derud ad. News Netavis inviterer i den forbindelse en række folketingskandidater til debatter om den aktuelle politik. Debatterne optages, og sendes som podcasts.
Alle podcast er optaget i afslappede omgivelser i et privathjem i Linde. Her lægges der mere vægt på kvaliteten af debatten, end på lyden.
I den første podcast debatterer de tre lokale folketingsmedlemmer Michael Aastrup Jensen (V), Malte Larsen (S) og Charlotte Broman Mølbæk (SF)
Her kommer Michael Aastrup Jensen bl.a. til at tage stilling til de seneste meningsmålinger, og forklare om Venstre og Konservative overhovedet kan samarbejd om noget som helst.
Malte Larsen skal forklare hvorfor der ikke er afsat penge på finansloven til den kommende psykiatriplan, som regeringen lægger stor vægt på.
Statsministeren udtalte i paneldebatten mellem de tre statsministerkandidater, at de offentlige ansatte skal have mere i løn. Men Malte Larsen vil ikke fortælle hvilke offentligt ansatte, som skal have lønforhøjelser.
SF er det parti, som arbejder mest målrettet for en bedre psykiatri. Men partiet vil ikke stille ultimative krav til regeringen for at få det gennemført.
Hør debatten herunder.