6.4 C
Randers
fredag, april 26, 2024

Poul Thomsen er død

Den kendte tv-vært Poul Thomsen er død. [OPDATERET]

Det skriver DR på baggrund af oplysninger fra hans hustru, Susanne Lichtenstein.

Han døde torsdag klokken 13.30, hvor han sov stille ind omgivet af familien. Han blev 84 år.

Poul Thomsen er særligt kendt fra tv-programmerne ‘Dus med Dyrene’ og ‘Hund og hund imellem’, der igennem en årrække blev sendt på DR og var deciderede seermagneter. Har lærte han tv-seerne om dyrenes verden.

‘Hund og hund imellem’ blev sendt for sidste gang i 1998.

Stoppede efter 23 år på DR

I 1980´erne fik Poul Thomsen med sin uhøjtidelige væremåde og sit store engagement til naturen en stor stjerne blandt de danske tv-seere.

Efter 23 års ansættelse valgte han i år 2000 at stoppe på DR i protest mod, at ledelsen havde valgt at stoppe tv-programmet ‘En naturlig forklaring’.

Ud over sit store engagement på tv blev det i årenes løb desuden til en række bøger, quiz- og portrætprogrammer.

Poul Thomsen var ikke kun dus med dyrene i sine udsendelser. Han var også i sjælden grad dus med danskerne, og det var han lige til det sidste.

Hans naturudsendelser holdt i et par årtier seerne klistret til skærmen i den bedste sendetid, hvad enten de hed »Dus med dyrene«, »En naturlig forklaring«, »Det derude« eller »Hund og hund imellem«.

Han er opvokset i Hammel med sin mor og bedstemor i et trygt hjem i Hammel i Østjylland, men født i dølgsmål i Nykøbing Falster. Hans mor var bankfuldmægtig i Hammel private bank da hun som 38-årig blev gravid, uden at være gift.

»Jeg har let til latter, og der skal så lidt til for at få mig til at le. Havde jeg ikke haft den velsignelse, så havde jeg været død for længe siden,« forklarede han til News Netavis i forbindelse med sin 80-års fødselsdag.

I 2006 blev han gift med Susanne Lichtenstein, men hun måtte først acceptere, at hundene var en vigtig bestanddel af ægteskabet. Men hun var ikke i tvivl. Susanne fik ikke bare sin Poul, men også labradoren Farbror og Thit.

Poul Thomsen med sine elskede hunde Thit og Lillebror

Relaterede artikler

Nyeste artikler