Det bliver en dyr kasket og pakke cigaretter for en en 19-årig mand, da han onsdag kl. 19.11 blev anholdt og sigtet for bedrageri begået i Randers Storcenter.
En 22-årig mand havde mistet sit dankort, da han havde været i storcentret, og lidt senere kunne han se på sin konto, at der var blevet købt en kasket i en tøjbutik derinde.
Medarbejderne i butikken kunne oplyse et signalement af den person, der havde købt kasketten, og det viste sig at være den 19-årige mand, som fortsat befandt sig i storcentret, da politiet kom frem.
Den 19-årige oplyste, at han havde fundet dankortet, som lå tabt på jorden, og at han herefter havde brugt det til at købe kasketten og en pakke cigaretter. Han blev anholdt på stedet og sigtet for bedrageri.