7.4 C
Randers
lørdag, december 21, 2024

Debat: Randers Byråd på vej til en 7UP

Læserbrev af Erik Bo Andersen, medlem af byrådet i Randers for Østbroen

Der var en, der var to, der var tre, der var fire medlemmer af UP…. Nu godt på vej til en 7 UP.

I Randers Byråd der er en UP = en politiker uden for parti. Lige nu der er det Byrådets 3. største parti.

Der er noget galt i Randers, Byrådet styres helt af helvede til. Det kunne den afdøde danske folkekære sanger John Mogensen ligeså godt have sunget. Hvor er demokratiet? Hvor er retten til at have sin egen mening/holdning og stemme efter sin egen overbevisning?

Enhver politiker vil sige, at man som folkevalgt vil være med til at gøre en forskel, men gør man nu også det i Randers.

Se bare med her, og vi er kun halvvejs i Byrådsperioden:

Først så konstituere et flertal sig, bestående af S, V, C, B, SF og DF sig på valgnatten før den sidste 3 del af stemmerne er optalte.

Dansk Folkeparti med Frank Nørgaard som spidskandidat indgår en aftale der gør ham til formand for Miljø- og Teknikudvalget, men da stemmerne er optalte er han ikke engang valgt, men det er i stedet for Nick Zimmermann der får sæde i Byrådet (Nick Zimmermann vender vi tilbage til).

Venstre og Konservative fik på valgaftenen tilbudt Borgmesterposten, men takkede nej tak.

Konservative mister efter kort tid 2 Byrådsmedlemmer grundet uoverensstemmelser med den måde som den politiske spidskandidat indgik konstitueringsaftale på, der tildelte vedkommende poster til ham selv og den måde konservative fører politik på og ledelse af Byrådsgruppen, bl.a. ved at man ændrer forudsætningerne om, at man i Konservative både kunne stemme imod en Klimabro og ja til en Østbro.

Venstres medlem Morten Lindberg tager efter kort tid efter valget i 2021 orlov på ubestemt tid fra Byrådet, for at passe sit arbejde, og derved svigter sine vælgere, der har stemt på ham. Venstre indkalder stedfortræderen.

Socialdemokratiet ekskluderer Henriette Malland bare fordi hun står fast på sine holdninger, til det hun er gået til valg på, og da der er en stram partidiciplin i Socialdemokratiet, så er der ikke plads til, at folkevalgte kan have sin egen mening. Henriette Malland bliver første UP i Byrådet.

Der er fløjkrig og kæmpe intern uro i Socialdemokratiet, som må have eksterne hjælp, bl.a. fra Christiansborg og fra konsulenter for at få bragt ro i de interne geledder. Men uroen ulmer.

Nu skal Socialdemokratiet ud i en fløjkrig mellem syd og nordkredsen om Borgmesterposten, da der ikke er opbakning til at Torben Hansen kan fortsætte som partiets Borgmesterkandidat.

Ved du, at hvis et S byrådsmedlem holder møde med andre politikere udenfor S, så skal man afrapportere tilbage til gruppeformanden og borgmesteren om, hvem man har holdt møde med, hvad der er blevet drøftet o.s.v. ellers er det ud af vagten. Tænk engang hvilken syg magt dette er, men det værste er, at det finder folk sig åbenbart i.

6. år i træk med Socialdemokratiet med Torben Hansen som Borgmester, har Randers Kommune ikke levet op til de økonomiske styringsmål, og der er bl.a. ophobet gæld til Socialområdet på 125 mio kr. foruden at der nedskæres på alle områder, og nu kommer Nordic Wast oveni, og det kan enhver jo se ikke er holdbart.

Tilbage til Nick Zimmermann: Han bliver valgt til folketinget, og beholder samtidig sine poster i Randers Byråd, men kan så ikke helt styre det store arbejdspres, og forsøger så at lyve sig til afbud til et udvalgsmøde, ved at ringe rundt til sine udvalgsmedlemmer og påstå at der ikke er nok der kan deltage. Det falder ikke i god jord ved byrådskollegaerne, og det pres gør, at han tager orlov fra sit byrådsarbejde og Frank Nørgård kommer ind.

Nye Borgerlige som var et frisk pust i Randers Byråd, går i opløsning på Christiansborg, og det bevirker at de to medlemmer melder sig ud og bliver løsgænger, altså nr. 2 og 3 Up ér i Randers Byråd.

Venstre ekskluderer så Jens Peter Hansen, som har været Venstre mand gennem 25 år, for at ytre sig om noget der slet ikke handler om lokalpolitik, og man siger, der er samarbejdsproblemer. Ja tak.

Når Venstre er så topstyret, at det er Kommuneformanden, borgmesterkandidaten og gruppeformanden der alene tegner, hvad alle andre skal mene og stemme, og Gud nåde trøste dem der træder ved siden af, for så ryger man ud af partiet. Hvor er det liberal menneskesyn, hvor det enkelte menneske har frihed til at råde over sig eget liv? Man skal ligefrem, både som kandidat, Byrådsmedlem og organisationsfolk skrive under på dokumenter om at parkere sin meninger og holdninger, og indgå i denne form for diktatur, det er simpelthen for vildt. Hvorfor finder man sig i det? Hvad siger Venstres vælger til det?

Når så man tillægger, at netop Venstres Spidskandidat, viceborgmester Claus Berggren i 2022 har suverænt størst mødefravær og at listens top 6 består af Venstre folk og Socialdemokrater med størst fravær.

Hvad med fravær i Byrådets temamøder, hvor er Venstre henne der?

Der er åbenlys en forklaring på at Venstre og Socialdemokratiet mister medlemmer og vælgere. Det er jo ligegyldigt om du stemmer S eller V, og vi kunne snildt tilføje Konservative og Radikale Venstre, for de er jo sammensmeltet og stemmer ens.

Bare se på teksten i sidste års budgetforlig. Aftalepartierne er enige om, at de politiske forhandlinger om budget 2025-2028 indledes med et fælles møde mellem aftalepartierne bag nærværende aftale. Mødet gennemføres med henblik på at indgå en aftale også for budget 2025-2028.

Det politiske system i Randers minder mere om en lukket kaffeklub, som på alle måde slutter ring om sig selv og sine beslutninger, og det har intet med demokrati at gøre.

Prøv at overvære en Byrådsdebat live, hvem siger noget og hvem sidder dybt begravet i deres mobiltelefoner, Ipad og har mere travl med at iscenesætte sig selv på de sociale medier, eller hvad de nu laver, for at lytte til debatten og deltage, det gør man ikke.

Hvor er forskellen mellem de politiske fløje? Hvor er det liberale Randers? Eller det socialistiske Randers?

Hvor er de politiske forskelligheder?

Har vi reelt demokrati i Randers Byråd eller er det diktatur, tilsat en ufattelig Parti disciplin, som er en diktaturstat værdigt?

Derfor er det store spørgsmål, hvornår får Randers Byråd UP medlem nr. fem, seks og så en ren 7UP

For denne måde at styre folkevalgte og politik i Randers fordre jo ikke ligefrem til lysten til at stille op og gøre en forskel, for hvad har man egentlig at skulle have sagt, selvom man sidder i flertallet?

Randers kommune fortjener bedre!

Relaterede artikler

Nyeste artikler