8.6 C
Randers
søndag, maj 5, 2024

Randers: Hidsigprop sparkede det ene sidespejl af

Sur bilist blev sigtet for hærværk

En 32-årig mandlig bilist blev tirsdag eftermiddag så vred og frustreret over en medtrafikant, at han endte med at pådrage sig selv en sigtelse fra politiet. 

Den 32-årige bilist var tirsdag omkring kl. 16.45 ved at flette ind på Århusvej i Randers SØ, da han blev voldsomt irriteret på en 31-årig mand i en anden bil, som han ikke mente, gav ham nok plads.

Da bilerne lidt efter holdt for rødt, steg den 32-årige ud af bilen, og gik hen til den 31-åriges bil, som han sparkede det ene sidespejl af. Herefter hev han døren og forsøgte at hive den 31-årige fører ud af bilen. 

Politiet blev tilkaldt, og da en patrulje kort efter var fremme, stod parterne uden for bilerne og skændtes. 

Den 32-årige erkendte, at han var blevet så sur, at han havde sparket sidespejlet af, og han blev derfor sigtet for hærværk. 

Relaterede artikler

Nyeste artikler