-4 C
Randers
torsdag, november 21, 2024

Randers Kommune politianmelder DSH Recycling A/S for en række overtrædelser

Randers Byråd er netop orienteret om, at kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt har indgivet fem politianmeldelser af DSH Recycling A/S.

Det drejer sig om overtrædelse af Miljøbeskyttelsesloven §19, §27, §110, Naturbeskyttelseslovens §3 og Vandløbsloven §54.

»Der er tale om en række overtrædelser, som vi ser på med stor alvor. Vi har i snart et år stået i en meget alvorlig situation, og finder vi yderligere forhold, vil vi ikke tøve med at politianmelde det. Jeg har desværre ikke mulighed for at svare på konkrete spørgsmål om, hvad anmeldelserne specifikt drejer sig om, i den her situation kan jeg kun fortælle, hvad det er for en lovgivning, vi mener, der er overtrådt,« siger Jesper Kaas Schmidt, kommunaldirektør i Randers Kommune.

Årsagen til at DSH Recycling A/S nu bliver politianmeldt er, at Randers Kommune ved en gennemgang af ejerforholdene for Nordic Waste A/S og DSH Recycling A/S finder grundlag for at anse DSH Recycling A/S som ansvarlig driftsherre.

Randers Kommune har tidligere anmeldt Nordic Waste A/S for overtrædelse af følgende bestemmelser:

● Naturbeskyttelseslovens §3
● Miljøbeskyttelseslovens kapitel 4 og 5
● Miljøbeskyttelseslovens §27 og §28
● Miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 1, punkt 4 og 6
● Miljøbeskyttelseslovens § 33
● Miljøbeskyttelseslovens § 71, stk. 2, og § 73 c, stk. 1, jf. § 110, stk. 1, nr. 17 og 18

Størstedelen af selskabet DSH Recycling ejes af Torben Østergaard-Nielsen og hans to døtre.

Den 12. juli i år stævnede DSH Recycling Randers Kommune for at få Kommunes afgørelse om miljøskade forårsaget af DSH Recycling A/S gjort ugyldig.

Læs også:
DSH Recycling stævner Randers Kommune og ønsker afgørelse om miljøskade ugyldiggjort

Relaterede artikler

Nyeste artikler