3.5 C
Randers
søndag, december 22, 2024

Randers Kommune sætter sig ind i ukrainsk kultur og mentalitet

Fire videoer skal bidrage til at sætte kommunens ledere og medarbejdere lidt ind i den kultur og det afsæt, nytilkomne ukrainere har, og hvordan de oplever mødet med det danske system. Formålet er, at videoerne inspirerer til at møde ukrainere, så det giver mening for de nytilkomne.

Hvordan forstår ukrainere ordet opholdstilladelse? Kan man stole på myndighederne i Danmark? Hvordan ser de på forholdet til chefen, og hvordan er mentaliteten på arbejdspladsen? Hvordan ser ukrainere på den danske humor og sarkasme? Hvordan ser de på skolegang, elevtrivsel og krav til læring?

Det er nogle af de spørgsmål, Randers Kommunes nye videoer giver et indblik i – set fra et ukrainsk perspektiv. Videoerne byder på interview med den ukrainske kulturfortolker Svitlana Leheta, der har boet i Randers i en årrække og for tiden har travlt med at bidrage med kulturfortolkning.

»Videoerne er en hurtig måde at nå ud til mange på, og det er netop på grund af volumen, altså den meget store mængde fordrevne, som vi har modtaget på kort tid, at vi har vurderet, at videoer, som kan bidrage til at minimere misforståelse, som skyldes kulturforskelle,« siger Jesper Kaas Schmidt, der er formand for kommunens Ukraine-styregruppe.

»Vores håb er, at både skolelærere og pædagoger, ledere og sagsbehandlere kan bruge videoerne til at få et indblik i den kultur, som en ukrainer kommer med. Ligesom der også er vigtig viden, hvis man får en ukrainsk kollega eller medarbejder. Vi håber, det kan gøre, at ukrainerne føler sig bedre forstået og hjulpet til rette,«Jesper Kaas Schmidt.

Der er omkring 400 fordrevne ukrainere, som har fået opholdstilladelse i Randers, hvoraf 165 er børn under 18 år. 29 af de voksne er kommet i job, og mange af børnene er startet i kommunens skoler, vuggestuer og børnehaver. I Velkomstcenter Ukraine i Vestergade bliver de hjulpet med alt fra indskrivning i børnehave og skole, udbetaling af ydelser og jobsøgning til tand- og sundhedspleje.

Se videoerne her.

Relaterede artikler

Nyeste artikler