7.4 C
Randers
onsdag, december 25, 2024

Randers: Mand fængslet for vanvidskørsel

En 28-årig mand blev i et grundlovsforhør ved retten i Randers varetægtsfængslet i fire uger. Han er sigtet for en lang række overtrædelser af færdselsloven ved i går eftermiddags at have kørt vanvidskørsel i Randers

Den 28-årige blev forsøgt bragt til standsning af en patrulje fra Østjyllands Politi, der på Rosenørnsgade i Randers C havde observeret bilisten køre hasarderet, hvor han foretog flere færdselslovsovertrædelser.

Bilisten ønskede dog ikke at efterkomme politiets anmodninger om at standse, hvorfor en eftersættelse af bilen gik i gang med flere forskellige patruljer, der blev tilkaldt til opgaven. Eftersættelsen endte på Vester Altanvej, hvor den 28-årige mand kl. 15.20 blev anholdt efter et kort flugtforsøg til fods.

Den anvendte bil blev beslaglagt, og en 23-årig mandlig medpassager blev også anholdt, men løsladt igen efter endt afhøring.

Østjyllands Politi har pt. ikke yderligere kommentarer til sagen, men hører gerne fra vidner, der måtte have overværet episoden i relation til vanvidskørslen i Randers C, som fandt sted omkring kl. 15.15. Ring gerne til os på telefonnummer 114.

Mere politistof fra Randers

Kobbertyveri i Randers 

Østjyllands Politi modtog torsdag kl. 11.28 en anmeldelse om, at der på en adresse i Randers var blevet begået indbrud i perioden fra fredag d. 10. marts kl. 00.00 og frem til torsdag formiddag.

Fra adressen på Clausholmvej i Randers SØ havde ukendte gerningsmand på ulovlig vis skaffet sig adgang til stedet, hvorfra der var blevet stjålet flere hundrede meter kobbertråd til en samlet værdi af et par hundredetusinde kroner.

Østjyllands Politi har foretaget sporsikring på stedet og efterforsker sagen nærmere.

Grundlovsforhør ved retten i Randers

Østjyllands Politi fremstillede i dag kl. 12.15 en 24-årig mand i grundlovsforhør ved retten i Randers. 

Den 24-årige mand er sigtet for at have begået en lang række bedrageriforhold i samhandel i form af salg af fiktive billetter på internettet, som aldrig er kommet frem til køberne trods betaling til den 24-årige.

Salgene er foretaget via falske profiler, og den 24-årige mand blev anholdt torsdag eftermiddag på en adresse i Randers NØ efter længere tids efterforskning af bedrageriforholdene.

Østjyllands Politi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer til sagen. 



Relaterede artikler

Nyeste artikler