16.9 C
Randers
søndag, april 28, 2024

Randers: Statsministeren begyndte sin kampagne for at afskaffe forsvarsforbeholdet

Statsministerens besøg fandt sted i anledning af, at kampagnen for afskaffelse af forsvarsforbeholdet, som vi skal stemme om den 1. juni.

Der var masser af røde roser og folk med røde jakker, da Mette Frederiksen ankom. Borgmester Torben Hansen skulle følge hende på en lille gåtur i byen, men den måtte opgives på grund af den forsamlede menneskemængde.

Hun delte røde roser ud til de fremmødte randrusianere, og ved samme lejlighed kunne man også få sig en “JA”-muffin.

Forsvarsforbeholdet skulle være i centrum, da statsministeren besøgte Randers. Men de fleste ville tale om hendes besøg i Ukraine og tage en selfie med hende.

Hun kunne knapt nå at komme ud af ministerbilen, før hun var omringet af folk, og hun sagde ikke nej til selfies glæde for de fremmødte.

Mange spurgte ind til hendes besøg i Ukraine. Svaret var hver gang: »Det var værre end jeg troede. Russerne havde ødelagt alt, og jeg var virkelig rystet,« sagde statsministeren.

Mathilde kom med et konkret forslag

Der var også konkrete forslag til statsministeren.

Den 8-årige Mathilde fra Langå tog fat i Mette Frederiksen, og fremsatte et forslag, som hun længe havde overvejet.

»Jeg synes, du skal lave en lov, så man skal samle sit skrald op,« sagde hun.

Statsministeren tog sig god tid til at lytte, og hun var ikke afvisende overfor forslaget, men forklarede dog, at hun ikke var sikker på, at det ligefrem var nødvendigt at lovgive på området.

8-årige Mathilde havde et godt forslag til statsministeren

Besøget i Randers var startskuddet til sin kampagne for at afskaffe forsvarsforbeholdet på gågaden i Randers.

»Skåret helt ind til benet, er det et værdispørgsmål. Vil vi være helt med sammen med vores allierede i NATO og i EU, eller vil vi stå uden for ved noget af det,« sagde Mette Frederiksen.

Ifølge statsministeren er tiden lige nu ikke til, at Danmark har et forsvarsforbehold.

»Tiden er til at være helt med. Ind og lægge hånden på kogepladen og stå sammen med vores allierede,« fremhævede hun.

»Det er en del af mit arbejde som statsminister at komme rundt, og forklare hvorfor vi anbefaler at stemme ja til at ophæve forsvarsforbeholdet. Vi har behov for et vesten hvor vi står sammen, og det kræver i mine øjne at vi tager et opgør med forsvarsforbeholdet. Der er krig på vort kontinent, og det er nu vi skal tage stilling til hvor vi skal placere os i verdenshistorien,« understregede den socialdemokratiske statsminister.

»Der er så mange konflikter i verden, at vi har behov for både en stærk NATO. Det er derfor at Danmark skruer op for vores forsvarsbudget, og vi har behov for et stærkere EU. Så NATO og EU må aldrig være hinandens modsætninger,« betonede Mette Frederiksen.

Efter 35 minutter forlod statsministeren igen Randers.

Folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet finder sted onsdag den 1. juni.

Det lokale folketingsmedlem Malte Larsen (S) var også med
Medlem af Europaparlamentet Niels Fuglsang (S) havde også taget turen til Randers

Relaterede artikler

Nyeste artikler